Bliv lærer med en idrætsprofil
Gør en forskel for børn og unges trivsel
Få et arbejdsliv, hvor du selv bevæger dig
Som idrætslærer sidder du ikke kun indenfor på et kontor bag et skrivebord. Jobbet tilbyder dig et aktivt og varieret uddannelses- og arbejdsliv, hvor du også kan planlægge aktiviteter i det fri og være udendørs på sportsfaciliteter og i naturen. Det er både fysisk og mentalt udfordrende og udviklende at være idrætslærer, og du får mulighed for at undervise i forskellige idrætsgrene og på forskellige niveauer.
Med en idrætsprofil kan du fx arbejde som:
- idrætslærer i grundskolen; folkeskoler, friskoler og privatskoler
- lærer på skoler med eliteidrætsklasser, idrætsefterskoler og idrætshøjskoler med særlige idrætslinjer
- idrætsprojektmedarbejder i skoleforvaltninger, skolesportsprojekter og idrætsorganisationer
Fag på idrætsprofilen
Når du vælger idræt som profil, får du idræt på seks semestre i stedet for fire semestre. Derudover får du valgfagene svømning og friluftsliv. Du skriver også dit afsluttende bachelorprojekt i idræt. Generelt bliver idræt en rød tråd i hele din uddannelse - fra undervisning til praktik og projekter.
Idrætsprofilens opbygning ved start i august
Idrætsprofilens opbygning ved start i februar
Adgangskrav til idræt
Udover adgangskravene til læreruddannelsen er der også adgangskrav til hvert undervisningsfag:
- Idrætsprofilen kræver Idræt B eller Dans B
Du finder alle adgangskrav på læreruddannelsens side om adgangskrav og optagelse.
Valg af øvrige undervisningsfag
På læreruddannelsen skal du vælge tre fag i alt, som du vil kunne undervise i. Med en idrætsprofil ser dit valg af undervisningsfag sådan ud:
- Du skal vælge dansk eller matematik
- Du får idræt
- Du skal vælge et tredje undervisningsfag
Du kan se listen med 17 mulige undervisningsfag, og læse om de øvrige grundfag, du skal have på læreruddannelsens side om indhold og studieliv.
Vejledning om uddannelsen
Trine er vejleder for læreruddannelsen og kan hjælpe dig med dine spørgsmål om uddannelsen.
→ Ring på 72 69 07 46
→ Skriv på tdn@ucn.dk
Book en vejledningssamtale
Vælg selv om du vil mødes fysisk, online eller ringes op.