Brobygning
Derfor bør du foretage et brobygningsforløb
Udover at introducere eleverne til den videregående uddannelsesverden, får både de og du mulighed for et udefrakommende fagligt og anderledes indspark. Det er helt op til dig, om forløbet skal starte og slutte på dagen – I vil nemlig have mulighed for at arbejde videre med det faglige indhold, efter UCN har sagt på gensyn.
Nogle forløb afholder vi lokalt på en af vores campusser, andre forløb afholdes hos jer. Fælles for dem alle er, at vi altid gerne vil samarbejde om faglighed, sværhedsgrad og afholdelsesformat, så tøv ikke med at tage kontakt til os på brobygning@ucn.dk. Vi ser frem til et godt, sjovt og spændende samarbejde.
Vælg mellem følgende forløb
Hvad siger lærere og elever om forløbene?
"Det var rart at dagen var så alsidig. Vi sad både og skrev om casen, men vi fik samtidig en rundvisning, og fik undervisning i f.eks. kateter-indsætning, sonde-indsætning i de simulerede sengeafsnit m.fl.
Det var samtidig rart, at der var mange pauser, da det var et nyt sted, og det hele godt kan virke lidt overvældende. Der blev taget godt imod os, og vi blev guidet og fik hjælp, hvis der var brug for det."
"Det er dejligt, I åbner dørene op for vores elever. De cases vi var på var også praksisorienteret, og det elskede vores elever."
Inspiration til brobygning?
UCN udsender 2-3 gange årligt et nyhedsbrev om forskellige faglige brobygningstilbud til ungdomsuddannelser, der kan bidrage til afklaring af elevernes studie- og karrierevalg.
Vi tilpasser nyhedsbrevet til forskellige fagområder, og du bestemmer selv, hvad du vil følge med i.
Få vejledning om videregående uddannelser på StudieInfo
StudieInfo er en online uddannelsesmesse, der afholdes hvert år i april og maj. Den retter sig mod 2.g’ere og 1.hf’ere, og har til formål at introducere dem bredt til de mange muligheder indenfor videregående uddannelser på tværs af Danmark. 21 institutioner deltager i 2024 – alle med samme formål: At inspirere de unge og gøre studievalget lettere at overskue.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om vores tilbud, er du velkommen til at kontakte os på brobygning@ucn.dk.
Vil du vide mere om UCN?
Her kan du lære mere om UCN, hvilke uddannelser vi udbyder og hvordan vi arbejder med uddannelse og læring.