Bolighandel 1
Med Bolighandel 1 (tidligere Ejendomshandel 1) lærer du at anvende gældende regler for ejendomshandel og assistere ved salg af boliger og du får forståelse for ejendomsmæglerens ansvar og pligter, herunder professionens faglige etik og afgrænsninger til øvrige aktører.
Du kan tage modulet som selvstændig efteruddannelse, eller det kan indgå som et valgmodul på Akademiuddannelsen i finansiel rådgivning, hvor den indgår i ejendomsmægler-retningen.
Indhold
- Hovedlovene – dvs. lov om omsætning af fast ejendom, forbrugerbeskyttelsesloven, erhvervelsesloven samt energimærkeloven – med dertil hørende bekendtgørelser
- Ejendomskategorier, ejendomstyper og ejerformer og den dertil knyttede ejendomsjura
- Almindelige ejerboligtyper, dvs. en- og tofamiliehuse, fritidshuse og ejerlejligheder
- Andelsboliger, deres udbud og den tilknyttede forbrugerbeskyttelse
- Forskellige typer af blandede bolig- og erhvervsejendomme, herunder især boliglandbrugsejendomme
- Nybyggeri og projektsalg
- Omsætning af særlige ejendomstyper, herunder grunde, ideelle anparter, andre boligfællesskaber, bygninger på lejet grund, timeshare, fredede bygninger og ejendomme med hjemfaldspligt.
- Alternative muligheder for anvendelse af ejendomme og andelsboliger, herunder regler og muligheder for nedlæggelse og sammenlægning af boliger mv.
- Aktørernes professionsansvar – herunder god skik regler
- Skatteregler i ejertid og ved salg
Dit udbytte
Med et afsluttet og bestået modul vil du være i stand til at:
- vurdere de juridiske og økonomiske aspekter, som afhænger af ejendommens kategori, samt klargøre udbud af ejendomme til salg efter gældende regler og professionsrelevante standarder
- beskrive flow og dokumentgang ved omsætning af en fast ejendom, herunder af en udlejet ejerbolig ved hjælp af ejendommens dokumenter
- anvende hovedlovene med henblik på at assistere ved opgaver med vurdering, klargøring og salg i alle forbrugerhandler
- assistere ved ejendomsformidlerens opgaver i relation til andre relevante aktører
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Erhverv
Nyhedsbrev til det nordjyske erhvervsliv. Få ny viden, inspiration og gode råd og bliv opdateret på relevante kurser og videreuddannelser, webinarer og arrangementer.
Udkommer 4-6 gange om året.