Gå til hoved indhold

"Vi valgte BOBOonline, da vi allerede kendte dem fra vores valgfag, Applied Business Model Design, hvor vi blandt andet kom med et bud på en optimeret forretningsmodel. Så det var oplagt at vælge et sted, som vi allerede havde så stort kendskab til."

Mai & Sally

Praktikanter hos BOBOonline.dk

Hurtigt ansvar for egne opgaver

Snart indtog Mai og Sally hver især vigtige roller i virksomhedens kommunikation og markedsføring.

De to praktikanter fik hver især tildelt store ansvarsområder. Hvor Sally varetog virksomhedens SoMe-platforme, nyhedsbreve samt udarbejdede og planlagde forskellige kampagner, arbejdede Mai med linkbuilding, tekstforfatning og SEO. Begge blev udfordret på nye områder og bekræftet i, hvor deres kompetencer lå.

"Jeg har lært rigtig meget om SEO, hvilket var et stort mål for mig. Jeg har desuden forbedret mine skriveevner, hvilket også har været rigtig lærerigt, da jeg forestiller mig, at det er det, jeg gerne vil fortsætte med at arbejde med," fortæller Mai, og Sally tilføjer: "Noget af det nye jeg har lært, som jeg tager med fra praktikken, er at jeg godt kan være selvstændig og tage nogle vigtige valg selv."

Praktik-samarbejde har givet værdifuld viden

Også Christian og Nicolai Østergaard, der til daglig driver BOBOonline, har været utrolig glade for at have Mai og Sally i praktik.

"De har alle dage bidraget til en arbejdsplads med højt humør, og hvor der er højt til loftet samtidig med, at de er gået seriøst til opgaven og har bidraget med værdifuld viden, vi ikke ville have været foruden," fortæller Christian og Nicolai.

Derfor har virksomheden også takket ja til endnu engang at deltage i et valgfag på selve uddannelsen, denne gang i Sustainable Business, hvor der er fokus på udvikling af bæredygtige forretningsmodeller, opnåelse af verdensmålene m.m.

Afslutningsprojekt bygger videre på praktikken

Som det ofte sker, var praktikopholdet så stor en succes, at Mai og Sally gik videre til at udarbejde deres afsluttende projekt i samarbejde deres tidligere praktiksted. Denne gang med fokus på, hvordan virksomheden kan styrke deres position på det danske såvel som på de udenlandske markeder:

"Hele vores eksamensprojekt handler om BOBOonline. Vi har taget overordnet udgangspunkt i, hvordan de kan blive mere bæredygtige – især med fokus på Verdensmålene. Her er det en kæmpe fordel, at vi nu kender virksomheden så godt, som vi gør," fortæller Mai og Sally.

Læs mere om praktik på uddannelsen