Om workshoppen
Livmoderhalskræft, også kendt som cervixcancer opstår, når celler i livmoderhalsen gennemgår unormal vækst og deling. Den primære årsag til livmoderhalskræft er infektion med Human Papillomavirus (HPV). HPV-infektioner kan føre til celleforandringer, der gradvist udvikler sig til kræft.
I Danmark inviteres alle kvinder mellem 23-64 år til at deltage i screening for livmodershalskræft. Screeningen foregår hos egen læge, hvor der tages en celleprøve fra livmoderhalsen. Celleprøven sendes til undersøgelse på et laboratorie og testes for celleforandringer. Analysering af celleprøven udføres af bioanalytikere.
Bioanalytikere spiller en vigtig rolle i screening og diagnosticering af livmoderhalskræft.
Hvad I kan forvente?
Til workshoppen vil der være blanding af teoretiske oplæg og praktiske mikroskopiøvelser.
Oplæg om
- Udviklingen af livmoderhalskræft, samt histologisk udseende af normal livmoderhals og forstadier til livmoderhalskræft
- HPV’s betydning for udviklingen af livmoderhalskræft
- Generel cancergenetik
Mikroskopiøvelser i grupper
- Mikroskopi af præparater fra normal livmoderhals
- Mikroskopi af præparater fra livmoderhals med forstadier til livmoderhalskræft
- Mikroskopi af præparater fra livmoderhals med livmoderhalskræft
Bemærk at eleverne bliver opdelt i grupper, så det sikres at alle får mulighed for at deltage aktivt i mikroskopering.
På workshoppen er der mulighed for at møde studerende.
Gymnasiefag i fokus
- Biologi C, B, A
- Workshoppen kan differentieres efter modtagerne
Praktisk information
Workshoppen udbydes
- Efter aftale
Lokation
- Hos UCN: Campus Skolevangen, Hjørring
I sørger selv for transport
Varighed
- 3 timer
Eleverne skal selv medbringe
- Skriveredskaber
Forberedelse
Inden en workshop anbefaler vi, at eleverne gennemfører www.velkommentilucn.dk, hvor de får en bred introduktion til UCN og vores uddannelser, ligesom de får mulighed for at møde nogle af vores studerende.
Booking og spørgsmål
Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til booking af en workshop, er du velkommen til at kontakte os på brobygning@ucn.dk.
Kom forberedt
Inden en workshop anbefaler vi, at eleverne gennemfører www.velkommentilucn.dk.
Her får de en let, legende og bred introduktion til UCN og vores uddannelser, ligesom de får mulighed for at møde nogle af vores studerende.