Gå til hoved indhold

Uddannelses­niveauer på UCN

UCN har 3 uddannelsesniveauer: professionsbachelor, erhvervsakademiuddannelse og overbygningsuddannelse. Her finder du en forklaring af hver uddannelsesniveau og hvad du kan med dem!

Det vigtigste du skal vide

Det vigtigste du skal vide om uddannelser fra en professionshøjskole er, at du kan gå direkte ud og varetage det job, du bliver uddannet til. Det kan du, fordi du får masser af erfaring. Allerede imens du uddanner dig.

Vores uddannelser er skabt i samarbejde med vigtige kerneprofessioner og erhverv, der efterspørger dig og vores uddannelser. Det er f.eks. sygehuse, skoler, banker, IT- eller byggebranchen.

Hvad er en professionsbachelor?

En professionsbachelor er en mellemlang videregående uddannelse på 3-4 år. Det er en bachelor fra en professionshøjskole - ligesom du kan læse en bachelor på et universitet.

Når du er færdiguddannet, kan du gå direkte ud og få job i den profession, du har valgt. Du er ikke "tvunget til" at læse videre på en kandidat eller master, som du typisk er med andre bachelorer - men det er vigtigt, du ved, at det også ofte er en mulighed at læse videre.

Hvad er en erhvervsakademiuddannelse?

En erhvervsakademiuddannelse er en kort videregående uddannelse på 2-2,5 år. Den kan læses på et erhvervsakademi eller på en professionshøjskole.

Du kan med en kort uddannelse gå ud og få et job allerede efter et par år i det erhverv, du har valgt. Hvis du vil, kan du også læse videre på en overbygning og blive professionsbachelor. Du bestemmer selv, om du gør det med det samme eller senere i livet, når det passer ind.

Hvad er en overbygningsuddannelse?

En overbygning gør din erhvervsakademiuddannelse til en professionsbachelor på 1,5 år ekstra. Det betyder at du opnår niveauet og titlen professionsbachelor. Du får et højere uddannelsesniveau og mulighed for en anden og ny retning i dit arbejdsliv.

Du kan stile efter en bestemt overbygning med det samme eller du kan finde ud af det undervejs i din uddannelse. Du kan også vende tilbage og læse videre senere i livet.

Få et hurtigt overblik

Det kan være svært at finde hoved og hale i de forskellige uddannelsesniveauer på UCN. Derfor har vi samlet de væsentligste forskelle og ligheder mellem en professionsbachelor, en erhvervsakademiuddannelse og en overbygningsuddannelse herunder.

Professionsbachelor

Erhvervsakademiuddannelse

Overbygningsuddannelse

Form for uddannelse

Mellemlang videregående

Kort videregående

Mellemlang videregående

Varighed

3-4 år

2-2,5 år

1,5 år

Kan du gå direkte i job?

Ja

Ja

Ja

Kan du læse videre?

Ja, læs en kandidat/master på universitetet eller en anden videreuddannelse

Ja, læs en overbygningsuddannelse på en professionshøjskole

Ja, læs en kandidat/master på universitetet eller en anden videreuddannelse