Produktudvikling og teknisk integration
-
Professionsbachelor (overbygningsuddannelse)
-
1,5 år
-
Aalborg
-
Kan læses delvist online
-
Studiestart i september
Job og karriere
Læs om dine muligheder for job og videreuddannelse som produktudvikling og teknisk integration.
Som uddannet professionsbachelor indenfor produktudvikling og teknisk integration er du en vigtig medarbejder i udvikling af projekter på tværs af tekniske faggrupper.
Du kommer på afgørende måde til at bidrage til en integration af flere teknologier i virksomhedens produktionsprocesser og herunder produktoptimeringer. Du kan inddrage medarbejdere og slutbrugere, for at sikre brugbare resultater i udviklingsarbejdet.
Find det arbejdsområde, som interesserer dig
Du kan komme til at arbejde med forskellige områder såsom innovation/entreprenørskab, projektledelse samt miljø og bæredygtighed. Afhængig af din faglige profil indenfor Produktion, Konstruktion, Automation, IT eller Energi og dine interesser, kan du efter uddannelsen arbejde som:
- Produkt- og proces udvikler
- Projektleder
- Teknisk specialist indenfor teknologi, produktion eller kvalitet
- Leder på forskellige niveauer
Mød de færdiguddannede
Videreuddannelse på kandidatniveau
Vi anbefaler altid, at du undersøger dine muligheder på www.ug.dk og kontakter den pågældende kandidatuddannelse for at afklare dine muligheder. Du er også velkommen i studievejledningen på UCN.
En professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration giver dig mulighed for at søge om optagelse på forskellige kandidatoverbygninger. Om du bliver optaget, afgøres altid af institutionen du søger hos. Som eksempler kan nævnes:
- Information studies - human centered informatics (Webudvikling) (AAU)
- Informationsvidenskab (AAU)
Tag din efteruddannelse på act2learn
UCN act2learn udbyder en lang række kurser og uddannelser på deltid indenfor alle fagområder. Læs mere om hele udbuddet her.
Går du med iværksætterdrømme?
Start din egen virksomhed under studiet og bliv din egen arbejdsgiver.
På UCN får du inspiration, råd og hjælp til at udvikle dine egne forretningsidéer – uanset hvor langt du er i processen. Vores innovationsmiljø Next Step tilbyder flere forskellige forløb, som både kan følges online og i Innovationshuset i Aalborg.
Fakta om arbejdslivet
Hvad tjener man med en uddannelse i produktudvikling og teknisk integration? Og er det nemt at finde et job? Se fakta om arbejdslivet efter uddannelsen i produktudvikling og teknisk integration.
Hvor stammer data fra?
De angivne data er landsgennemsnittet fra vejledningsværktøjet Uddannelseszoom. Datagrundlaget i Uddannelseszoom er registrerbare data fra Danmarks Statistik og data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet f.eks. Danmarks Studieundersøgelse blandt nyuddannede.
Data er sidst opdateret i december 2024.
Hvilke brancher arbejder man i som professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration?
Industri 36%
Handel 15%
Videnservice 13%
Øvrige brancher 36%
Hvad tjener en professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration?
Lønnen for en nyuddannet professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration er 33.950 kr. om måneden. Efter 10 år er lønnen 47.200 kr. om måneden.
Den viste indkomst er et landsgennemsnit for færdiguddannede i job, inklusive pension. Der er ikke korrigeret for deltid eller overarbejde.
Hvordan finder man job som nyuddannet professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration?
Fik job via stillingsopslag 37%
Tilbudt job efter opgave, speciale, projekt eller praktik 22%
Andet 13%
Fik job gennem netværk 9%