Pædagog
-
Professionsbachelor
-
3,5 år
-
Aalborg, Hjørring og Thisted
-
Studiestart i september: Aalborg, Hjørring og Thisted
-
Studiestart i februar: Aalborg og Hjørring
Gør en forskel som pædagog
Vil du have et arbejdsliv, hvor du gør en forskel hver dag? Hvor du er sammen med mennesker, der udvikler sig, griner, leger og lærer nyt?
Som pædagog er du med, hvor livet leves
Og du er ikke bare med - du gør en forskel. Med viden om relationer, læring og udvikling, psykologi og kommunikation sætter du store aftryk på menneskers liv. Du kan f.eks. arbejde i dagtilbud og give børn en god start på livet. Du kan blive skole- og fritidspædagog og støtte børn og unge i deres udvikling. Eller du kan arbejde med mennesker, der har særlige behov, og sikre, at de får et godt liv og en plads i et fællesskab.
Du får mindre skærm, mere udeliv og mere nærvær
I mange jobs bruger folk store dele af deres dag låst bag en skærm - men som pædagog er du i bevægelse og har meningsgivende og nærværende menneskelig kontakt. Det kan være du er på tur i naturen, spiller bold på fodboldbanen eller arrangerer lege på legepladsen - imens du hjælper mennesker med at udvikle sig, have det sjovt og leve livet.
Elsker du musik, idræt, billedkunst eller drama?
Hvis du har en kreativ eller aktiv side, kan du bruge den til noget godt som pædagog - for kreative og fysiske aktiviteter er ikke bare sjove, de er med til at styrke menneskers udvikling og trivsel. Når børn og unge maler, danser eller spiller teater, bruger de deres fantasi, lærer at samarbejde og får større selvtillid. Aktiviteterne hjælper også med at udtrykke følelser, skabe glæde og styrke sociale relationer. For mennesker med særlige behov kan kreativ og fysisk udfoldelse endda være en nøgle til nye måder at kommunikere og udvikle sig på. Derfor er musik, idræt, billedkunst og drama en naturlig del af undervisningen på pædagoguddannelsen.
Vælg mellem tre specialer
Hvad siger de studerende?
Du kan prøve uddannelsen, inden du beslutter dig
Bliv "studerende for en dag" og følg et hold på uddannelsen på en normal studiedag. På den måde kan du opleve, hvordan det er og komme tættere på afklaring. Vi glæder os til at tage godt imod dig.
Clara-Lins rejse til pædagoguddannelsen
Clara-Lin læser til pædagog på UCN og er på 3. semester. I afsnittet fortæller hun om sin vej til pædagoguddannelsen, om studiestarten og studielivet, med alt hvad det indebærer.
Kontakt en studievejleder
Har du spørgsmål om optagelse, det faglige indhold på uddannelsen, støttemuligheder eller noget helt fjerde? Vi er her for at hjælpe.