Gå til hoved indhold

Start på en uddannelse til februar

Drømmer du om at starte på en uddannelse? Mange af vores uddannelser har ledige pladser med vinterstart.

Ansøgningsfristen for ledige pladser til februar er 10. november klokken 12.00.

Er der fortsat ledige pladser efter fristen, har du stadig mulighed for at søge ind. Find nærmere information om ansøgningsprocessen og hvordan vi vurderer din ansøgning nedenfor.

Vær opmærksom på at læreruddannelsen allerede starter til januar.

Sådan vurderer vi din ansøgning

Når du søger en ledig plads skal du leve op til uddannelsens adgangskrav.

Hvis du søger før den 10. november klokken 12:00

Er der flere ansøgere end der er pladser, foretager vi en helhedsvurdering af hver enkelt ansøgning med vægt på en række kriterier. Det er derfor vigtigt, at du sætter dig ind i udvælgelseskriterierne for den uddannelse, du ønsker at blive optaget på.

Hvis du søger efter den 10. november klokken 12:00

Ansøgninger vurderes efter først til mølle-princippet. Det vil sige, at vi behandler ansøgningerne i den rækkefølge, vi modtager dem.

Kontakt en vejleder

Hvis du har brug for sparring eller er i tvivl om, hvad din baggrund kan give adgang til, så tøv ikke med at kontakte en af vores studie- og optagelsesvejledere. Du kan også få hjælp til din ansøgning og optagelsesportalen nemStudie.