Gå til hoved indhold

Meritlærer

Uddan dig til lærer på kortere tid, hvis du allerede har en anden uddannelse og drømmer om at skifte retning. Du kan læse online og få det til at passe ind i din hverdag.
  • Professionsbachelor med merit

  • 3-6 år

  • Hjørring

  • Kan læses online

  • Studiestart i september og februar

Læs meritlærer online

For dig, der vægter frihed og fleksibilitet i hverdagen.

På UCN har du mulighed for at læse meritlæreruddannelsen 100% online. Det er et tilbud til dig, der har behov for fleksibilitet i hverdagen og som f.eks. har behov for at balancere dit studieliv med et job og familieliv.

Sådan foregår undervisningen

Uddannelsen til meritlærer foregår 100% online. Der er ingen fremmødedage. Størstedelen af undervisningen foregår uafhængigt af tid og sted - det vil sige, at du selv planlægger, hvornår du vil se videooptagelser og -oplæg, læse undervisningsmateriale og lave opgaver. Du får derfor stor fleksibilitet og frihed til at studere, hvor og hvornår det passer dig, og for mange af vores studerende betyder det, at de kan tage uddannelsen ved siden af et fuldtidsjob.

Du får en studieplan, der guider dig igennem

Selvom uddannelsen er online, og du selv bestemmer, hvor og hvornår du vil læse, er struktur vigtigt for, at du får en succes. Derfor får du en studieplan, der guider dig gennem, hvad du skal læse, og hvornår det skal være gjort. Studieplanen er din støtte, og vi forventer, at du følger den for at få mest muligt ud af dit forløb.

Fællesskab online - bliv en del af en studiegruppe

Du kan vælge at blive en del af en online studiegruppe med dine medstuderende. Det giver dig en oplagt mulighed for sparring, støtte og netværk undervejs i dit forløb. Hvis du ønsker at deltage, sammensætter underviseren en gruppe af andre studerende med samme interesse. Det er et tilbud, ikke et krav, så du kan selv vælge, hvad der passer bedst til dig.

Fokus på tæt dialog og støtte

Selvom uddannelsen er 100% online, prioriterer vi at skabe en nærværende og støttende studietid for dig. Du vil opleve en tæt dialog med både undervisere og en fast studieadministrativ kontaktperson, der står klar til at hjælpe dig.

I de fag, du læser, har du løbende kontakt til dine undervisere, der guider dig gennem forløbet. Uddannelsen er tilrettelagt med en god balance mellem selvstudie og vejledning, så du får den støtte, du har brug for til at lykkes.

Du skal i praktik

Som onlinestuderende på meritlæreruddannelsen skal du i praktik, så du kan afprøve alt det, du har lært. Der er to praktikforløb på uddannelsen. Et forløb på seks uger på dit første studieår og et forløb på seks uger på dit tredje studieår.

Du skal som udgangspunkt selv finde et praktiksted, men vi har mange gode kontakter og hjælper dig gerne på vej. Du tager selv den første kontakt, og herefter følger vi op med skolen for at sikre, at alt er på plads. Under praktikken får du både en vejleder fra skolen og en vejleder fra læreruddannelsen, som støtter og guider dig gennem forløbet.

En studieform med fleksibilitet og særlige krav til dig

Du får mere fleksibilitet i din hverdag ved at læse online, da du i høj grad selv kan planlægge, hvornår du vil studere. Til gengæld stiller studieformen store krav til din selvstændighed og din evne til at planlægge og strukturere din tid. Uddannelsen er et fuldtidsstudie og har samme faglige indhold og læringsmål som uddannelsen med fysisk fremmøde.

Og selvom undervisningen foregår bag en skærm, vil dine undervisere og medstuderende forvente, at du forbereder dig og deltager aktivt i gruppearbejde og vejledningssamtaler. 

Undervisningsfag du kan læse online

Spørgsmål og svar om at læse online

Har du spørgsmål?

Kirsten Anette Larsen

Studievejleder

E-mail:
kal@ucn.dk
Telefon:
72690455