Gå til hoved indhold

Tag din uddannelse i Hjørring

Når du tager din videregående uddannelse i Hjørring, bliver du en del af det tætte sammenhold, som er på vores campus. Der er både plads til at lære og have det sjovt med dine studiekammerater.

Hvordan er det at læse på UCN i Hjørring?

Lonnie Grøne Løth  

"Vi vægter det sociale højt på uddannelserne."  

Mikkel Mathias Christensen  

"Fed fredagsbar og god kantine."  

Malene Schwabach Rahbek  

"Fedt studiemiljø på tværs af holdet."  

Lonnie Grøne Løth  

"Vi vægter det sociale højt på uddannelserne."  

Mikkel Mathias Christensen  

"Fed fredagsbar og god kantine."  

Malene Schwabach Rahbek  

"Fedt studiemiljø på tværs af holdet."  

Kultur- og naturoplevelser rundt om hjørnet

Hjørring har meget at tilbyde. Du kan besøge byens mange museer, hvor du kan lære mere om byens og områdets historie. Du kan også tage til en forestilling eller en koncert med studievennerne i byens flotte teater.

Hvis du har brug for en pause fra byens pulserende liv, kan du hoppe på cyklen ud i den flotte natur, der omgiver Hjørring. Her kan du se flere søer, parker og skove. Vil du have flere kilometer i benene, kan du cykle til Skallerup Klit ved vestkysten for at få sand mellem tæerne eller gå en tur i deres indlandsklitter.

Din hverdag på vores uddannelser i Hjørring

På campus har du både mulighed for at fordybe dig og udfolde dig kreativt. I biblioteket er der plads til at arbejde alene eller sammen med din gruppe. Når du går på en af vores uddannelser, kan du også bruge vores moderne idrætshal med klatrevæg og springgrav samt vores motionsrum og svømmehal. Tag et smut i vores skønne og retro-indrettede Cafe Mellemrum for at lade batterierne op. På campus er der alt, der skal til for, at du får et godt studiemiljø.

Brug faciliteterne

På adressen finder du en lang række specialindrettede lokaler til værkstedsaktiviteter som musik, drama, bevægelse og naturfag, samt et moderne færdighedslaboratorium.

Du har fri adgang 24 timer i døgnet

Som studerende kan du frit benytte faciliteterne efter skoletid. Dit studiekort giver adgang til campus døgnet rundt og overalt på campus er der lounge- og arbejdszoner. Her kan du og dine medstuderende arbejde i grupper eller slappe af.

Mød de andre studerende i fredagsbaren

I løbet af et studieår afholdes en række traditionsrige arrangementer, der giver studiemiljøet puls og er tilbagevendende højdepunkter. Blandt andet kan du deltage i studiecafe på tværs, idrætsaktiviteter, festlige juleafslutninger og farverige intro-, dimissions- og studenterfester. Derudover er der også en veldrevet fredagsbar, hvor du kan slutte ugen af sammen med dine medstuderende.

Underviserne bliver en del af din hverdag

På UCN kan du forvente at møde undervisere og uddannelsesledere i din hverdag - og deres kontorer er aldrig mere end få skridt væk. Undervisningen foregår som regel på hold i almindelige undervisningslokaler og i nogle tilfælde i vores auditorie, når der er fælles oplæg. Har du brug for hjælp, kan du altid banke på og få svar på dine spørgsmål.

I Hjørring kan du tage følgende uddannelser

Bioanalytiker

Bioanalytiker

Hjørring
September
,
Februar
Forberedelses­­kursus for indvandrere og flygtninge

Forberedelses­­kursus for indvandrere og flygtninge

Aalborg,
Hjørring
September
Lærer

Lærer

Aalborg,
Hjørring
August
,
Januar
Meritlærer

Meritlærer

Hjørring,
Online / delvist online
September
,
Februar
Pædagog

Pædagog

Aalborg,
Hjørring
+1
September
,
Februar
Sygeplejerske

Sygeplejerske

Aalborg,
Hjørring
+1
September
,
Februar
Sygeplejerske for SOSU-assistenter

Sygeplejerske for SOSU-assistenter

Online / delvist online
Februar

Spørg campusvejlederen

Campusvejlederen kan hjælpe dig med dine spørgsmål om uddannelserne og studiemiljøet på Campus Skolevangen.