Gå til hoved indhold

Lærer

Skoletiden er den tid, hvor vi formes allermest som mennesker. Som lærer kan du derfor gøre en kæmpe forskel for børn og unge - og for deres fremtidsmuligheder.
  • Professionsbachelor

  • 4 år

  • Aalborg og Hjørring

  • Studiestart i august: Aalborg og Hjørring

  • Studiestart i januar: Hjørring

Uddannelsens indhold

På læreruddannelsen nørder vi med dine yndlingsfag. Og lærer alt om at formidle dem til andre, så de også synes, det bliver fedt.

Vores undervisere gør sig umage med at gøre det, de selv underviser i - at give dig engagerende undervisning. Undervisningen foregår f.eks. på mindre hold fremfor store forelæsninger. Det giver den bedste hverdag og læring, når vi kender hinanden godt, kan stille spørgsmål og tale frit.

Du lærer at lære fra dig

Du vælger tre fag, du vil kunne undervise i. Derudover er næsten en fjerdel af undervisningstiden dedikeret til at lære dig alt om at motivere, lære fra dig og klæde dig på med en professionel identitet og autoritet. Du får fx viden om klasserumsledelse, inklusion, pædagogik og psykologi.

Du kommer i lære på en skole

På læreruddannelsen bliver du uddannet både på UCN og på en folkeskole, vi samarbejder med. De første to år af din uddannelse kommer du i lære på den samme skole, hvor du skiftevis er på UCN og på uddannelsesskolen. Senere afprøver du andre skole- og elevtyper og vokser på den måde ind i rollen som lærer i et passende tempo.

Vælg dit indgangsfag

Du skal i løbet af din uddannelse vælge tre undervisningsfag. Når du er optaget, modtager du et brev fra os, hvor du skal vælge dit første fag - også kaldet dit indgangsfag.

Dansk
Dansk

Vis vejen til de verdner, der venter i litteraturen, og giv elever evnen til at læse, forstå og selv sætte ord på det, de mener.

Matematik
Matematik

Udstyr elever med matematikkens universale værktøjer, og giv dem evnen til at tænke logisk og løse problemer.

Idrætsprofil
Idrætsprofil

Gør sportstasken til din skoletaske, og motiver børn og unge til et aktivt liv med bedre trivsel.

Vælg undervisningsfag 2 og 3

Dit andet og tredje undervisningsfag skal du først vælge på 2. semester, hvor du får mulighed for at høre om fagene fra en underviser og en studerende. Hvis du har valgt idrætsprofilen, skal du kun vælge et enkelt fag, da du allerede har enten dansk eller matematik og idræt i profilen. 

Grundfag og valgfag

Hele 25% af læreruddannelsen er fag, der lærer dig om det at undervise. Du bliver klædt på med redskaber og viden indenfor bl.a. pædagogik, kommunikation, psykologi og ledelse, så du kan inspirere, motivere og agere myndigt og professionelt som lærer.

Praktik og uddannelse i virkeligheden

På læreruddannelsen bliver du uddannet både på UCN og på en folkeskole, vi samarbejder med. De første to år af din uddannelse kommer du i lære på den samme skole, hvor du skiftevis er på UCN og på uddannelsesskolen. Senere afprøver du andre skole- og elevtyper.

Explainer: Se videoen og forstå integreret praktik på fem minutter.

Uddannelsens opbygning

Hvilke fag, du skal have på de enkelte studieår, er næsten ens, uanset om du læser i Hjørring eller Aalborg - men der kan være mindre forskelle på, hvornår du skal have de forskellige grundfag. Hvis du har valgt idrætsprofilen som dit indgangsfag, kan du i stedet se profilens opbygning på idrætsprofilens egen side.

Uddannelsens opbygning ved start i august

Uddannelsens opbygning ved start i februar

Undervisningen

På læreruddannelsen bliver du del af et stamhold på ca. 35 studerende. Undervisningen foregår i klasselokaler og labs på mindre hold fremfor store forelæsninger. Det giver den bedste hverdag og læring, når vi kender hinanden godt, kan stille spørgsmål og tale frit.

Udlandsophold

Du kan vælge at læse et halvt år på en udenlandsk uddannelsesinstitution og/eller du kan vælge at tage seks ugers praktik på en udenlandsk skole på 5. semester. 

Hvis du vil læse et semester i udlandet, har UCN mange partnerinstitutioner i Europa, hvor det er muligt at komme afsted via Erasmus-programmet. Du kan også finde spændende og egnede uddannelsesinstitutioner i f.eks. Grønland, Thailand, Australien eller andre steder i verden. På læreruddannelsen har vi en international koordinator, der kan hjælpe dig med at komme afsted.

Nikolaj tog et praktikophold i Holland, hvor han forbedrede sine engelskkundskaber og fik en mere reflekteret tilgang til undervisningen i Danmark. Se videoen og bliv inspireret af hans historie.

Talentforløb

Læreruddannelsen udbyder talentforløb med ekstra studieaktiviteter for et begrænset antal særligt talentfulde studerende, der ønsker ekstra faglige udfordringer. Talentforløbene er med ekstra ECTS-point og vil blive påtegnet dit eksamensbevis som bilag.

Sociale aktiviteter

Der er mange forskellige aktiviteter på læreruddannelsen, du kan involvere dig i, når du skal lære folk at kende og opbygge et nyt socialt netværk. De studerende søsætter selv en hel masse, men her er en række eksempler på faste gengangere i både Aalborg og Hjørring:

  • Bliv et kendt ansigt bag fredagsbaren eller i festudvalget
  • Syng og spil med i kor, band og musical
  • Tag kaffekoppen med til spil-, krea- eller strikkecafé
  • Involver dig studenterpolitisk i campusrådet, studierådet eller Lærernes Landskreds

Mød tre studerende: Sådan er det at gå på læreruddannelsen

Alle hilser på hinanden på gangene  

Cecilie Middelhede Dalsgaard  

Det fedeste er holdet og stemningen  

Tobias Dorf Jelsbak  

Der er et fedt socialt sammenhold  

Julie Imse Christensen  

Alle hilser på hinanden på gangene  

Cecilie Middelhede Dalsgaard  

Det fedeste er holdet og stemningen  

Tobias Dorf Jelsbak  

Der er et fedt socialt sammenhold  

Julie Imse Christensen  

Podcasten Uddannelsesrejsen

Emmas rejse til læreruddannelsen

Emma læser til lærer på UCN og er på 8. semester. I afsnittet fortæller hun om sin vej til læreruddannelsen, om studiestarten og studielivet, med alt hvad det indebærer.