It-teknolog
-
Erhvervsakademiuddannelse
-
2 år
-
Aalborg
-
Studiestart i september
Fag og opbygning
Uddannelsen til IT-teknolog er en kort videregående uddannelse, som på to år - fordelt på fire semestre - gør dig klar til at arbejde med it-teknologi på fuld tid.
Vi bruger mange timer på at lære i praksis
Uddannelsen er meget hands-on, og du vil hurtigt opleve, hvordan teorier, teknologier og it-løsninger hænger sammen i praksis. Der vil også blive brugt mange undervisningstimer i uddannelsens eget laboratorium og serverrum, hvor du løbende kan få praktisk erfaring. På sidste semester skal du 10 uger i praktik.
Det forventes ikke, at du har erfaring med de forskellige emner; det vigtigste er, at du har en grundlæggende interesse for IT. Det er faktisk en fordel, hvis du er lidt af en “pilfinger” og har lyst til at udforske og afprøve ting på egen hånd – så er du allerede godt på vej!
Undervisning sker på hold med konkrete temaprojekter
Selve undervisningen foregår på hold af cirka 30-35 studerende. Der vil være meget gruppearbejde. Det kan både være i dagligdagens små opgaver i undervisningen og når der skal udarbejdes større eller mindre projekter.
De to første semestre er der flere temaperioder på 6-8 uger, hvor det du har arbejdet med i de forskellige fag, bliver brugt i praktiske temaopgaver. På tredje semester får du mulighed for at specialisere dig indenfor særligt relevante fagområder. På sidste semester skal du i praktik.
Temabaseret og projektorienteret undervisning
Uddannelsen er bygget op af en række fag, hvor teori og praksis vil blive bundet sammen via forskellige temaer i løbet af semestret. Et tema varer cirka 6-8 uger og munder ud i et mindre projekt, et produkt eller lignende. På den måde vil du komme til at bringe viden fra alle semestrets fag i anvendelse.
Læs mere om de enkelte semestre
Udlandsophold
På uddannelsen har du mulighed for at tage et praktikforløb eller et kortere eller længere studieophold på et teoretisk forløb i udlandet.
Studieordning og officielle dokumenter
Find studieordning, karaktergennemsnit og anden formel information om uddannelsen.