Træningslejlighed
Den over 100 kvadratmeter store træningslejlighed har både køkken, bad, soveværelse og stue, hvor du bl.a. kan afprøve en lang række hverdags-hjælpemidler og øve dig i, hvordan du fortæller brugerne om hjælpemidlerne.
Lejligheden rummer både almindeligt køkken og bad samt mere handicapvenlige faciliteter, så du kan planlægge og afprøve almindelige daglige aktiviteter til borgere i forskellige typer omgivelser.
Uden for lejligheden er anlagt et ”uderum” til træning af udendørs aktiviteter såsom at tømme postkasse eller luge have. Lejligheden kan på denne måde give et godt indblik i hvordan omgivelserne har stor betydning for menneskers hverdag.
Du kan også få en fornemmelse af, hvordan det er at klare almindelige hverdagsaktiviteter, hvis du har et midlertidigt eller permanent handicap.