Gå til hoved indhold

Enkeltfag­ på lærer­uddannelsen

Alle fag på læreruddannelsen udbydes enkeltvist som kurser og efter- og videreuddannelse for dig, der ønsker at udvikle din faglighed inden for undervisning og pædagogik.
  • Kan læses online

  • Studiestart i august i Aalborg, Hjørring og online

  • Studiestart i januar i Hjørring og online

Læs på et hold på campus

Du kan læse alle læreruddannelsens fag som efter- og videreuddannelse på campus i Aalborg eller Hjørring.

Undervisningen foregår i dagtimerne på et hold med cirka 35 studerende fra læreruddannelsen, meritlæreruddannelsen og enkeltfag. Du vil få en nærværende og støttende undervisningsoplevelse, hvor du kan sparre med dine medstuderende og skabe værdifulde netværk.

Vær opmærksom på at enkeltfag udbydes under "tompladsordningen" - det vil sige, at fagene og kurserne kun udbydes, hvis der er ledige pladser. Kontakt en studievejleder for at få information om ledige pladser og dine muligheder.

Se alle enkeltfag på campus

 

Sådan foregår undervisningen

Du skal typisk møde til undervisning 1-2 gange om ugen, hvor varigheden afhænger af faget og kan spænde fra et par timer til en hel dag.

Derudover skal du naturligvis bruge tid på forberedelsen. Et enkeltfag på læreruddannelsen kræver som tommelfingerregel omkring 10-15 arbejdstimer om ugen, inklusive undervisning og forberedelse.

Ugeskemaet er fastlagt for et halvt år ad gangen, og fra begyndelsen af april vil vi kunne dele det aktuelle ugeskema for det første halve år med dig, så du kan planlægge din tid på den bedst mulige måde.

Du skal ikke i praktik

Praktik indgår ikke som en del af enkeltfag på læreruddannelsen, uanset om du studerer på campus i Aalborg eller Hjørring, eller om du følger et enkeltfag online.

Læs i Aalborg eller Hjørring

Du kan vælge at læse på vores adresser i Aalborg og Hjørring. Her finder du praktiske oplysninger, adresser og links til information om faciliteter og studieliv på campus.

Campus Mylius Erichsens Vej

Campus Skolevangen

Se alle enkeltfag du kan læse på campus

Vi udbyder ikke alle fag alle steder hvert år. Hvis der er en ledig plads, så giver vi den til dig under det, der hedder tompladsordningen. Kontakt os for at høre nærmere om mulighederne.

Nye specialpædagogiske undervisningsfag

Lær at støtte elever med særlige behov, så de trives bedre i undervisningen. Fra 2024 kan du på læreruddannelsen vælge et af disse fag som specialistkompetence på linje med et undervisningsfag.

Undervisningsfag

Gå i dybden med et fag og lær at formidle det til andre. Undervisningsfagene er de fag, der er på skemaet i folkeskolen.

Grundfag om pædagogik og undervisning

Lær om at undervise og lære fra dig med disse fire fag fra læreruddannelsens grundfaglighed. 

Kurser og valgfag

Korte kurser du kan få brug for som lærer og underviser.

Læs mere i studieordningen


Enkeltfag udbydes under Lov om Åben Uddannelse og følger de samme betingelser som den ordinære læreruddannelse. Som enkeltfagsstuderende afslutter du hvert fag med en eksamen eller prøve i henhold til læreruddannelsens bestemmelser.

Kontakt en studievejleder

Karina Ørskov Kristiansen

Studievejleder

Telefon:
72690744
Træffes man-fre kl. 8.00-14.00

Helle Rahbek Thomsen

Studievejleder

E-mail:
hrt@ucn.dk
Telefon:
72690474
Træffes man-fre kl. 8.00-14.00