Gå til hoved indhold

Energi­management

Få en teknisk og videnskabelig viden om bæredygtighed inden for industri, energi og produktion med denne overbygning på 1,5 år.
  • Professionsbachelor (overbygningsuddannelse)

  • 1,5 år

  • Aalborg

  • Kan læses delvist online

  • Studiestart i september

Læs energimanagement delvist online

Drømmer du om at læse energimanagement, men har du behov for mere fleksibilitet i din hverdag?

Så er den delvist online uddannelse i energimanagement måske lige noget for dig. Uddannelsen henvender sig f.eks. til dig, som:

  • Har brug for selv at kunne tilrettelægge en stor del af studietiden i forhold til arbejde og familieliv
  • Bor langt væk fra campus
  • Ønsker at være en del af et fællesskab men også har behov for at kunne studere hjemmefra
  • Trives med frihed kombineret med ugentlige deadlines

Mød en tidligere studerende

Mathias startede egen virksomhed, imens han læste online på UCN.

Sådan foregår undervisningen

En stor del af onlinestudiet (omkring to tredjedele) foregår som online selvstudier, hvor du selv skal planlægge og strukturere din tid. Her skal du bl.a. se videooplæg og læse fagligt materiale. Derudover skal du deltage i vejledning og kommunikere med dine medstuderende og undervisere via Microsoft Teams. 

Der er 3x3 fremmødedage hvert semester, hvor undervisningen er traditionel klasseundervisning.

Du bliver en del af en studiegruppe og skal i perioder være indstillet på at koordinere din studieaktivitet med dine gruppemedlemmer. Hvert hold får desuden tilknyttet en koordinator og en individuel vejleder.

Fremmødedage på uddannelsen

På de første to semestre af onlinestudiet er der 3x3 fremmødedage, hvor du forventes at møde ind hele dage fra morgen til sen eftermiddag. Fremmødedagene er obligatoriske med mødepligt. På det afsluttende semester er der ingen planlagte fremmødedage, men en 10-ugers praktik i en relevant praktikvirksomhed. 

Mødepligt og studieaktivitet

Der er krav om mødepligt på de skemalagte fremmødedage, hvor du skal møde op på campus. Du er ikke underlagt regler om mødepligt på dagene med online-undervisning. Til gengæld skal du aflevere skriftlige opgaver, se videolektioner og selvfølgelig gå til eksamen samt online vejledningsmøder og gruppemøder efter en på forhånd tilrettelagt studieplan og aktivitetskalender.

En eftertragtet uddannelse med plads til dine ambitioner

Vi har lang erfaring med at uddanne energimanagere over nettet - og den erfaring kommer dig til gode. Uanset dine ambitioner er det formålet, at fleksibiliteten i at læse delvist online hjælper dig med at få karriere, privatliv og hverdag til at gå op i en højere enhed.

Selvom du læser delvist online, vil du blive en del af miljøet på UCN og kommer ud med et stort netværk af relevante kontakter blandt både dine medstuderende, undervisere og aftagervirksomheder.

Du skal i praktik

Som onlinestuderende på energimanagement skal du i praktik, så du kan afprøve alt det, du har lært. Praktikken varer cirka 10 uger og ligger på sidste semester. Praktikken foregår i en virksomhed – det vil sige, at du ikke kan tage din praktik online. Du skal som udgangspunkt selv finde et praktiksted, men vi har mange kontakter og hjælper dig gerne.

En studieform med fleksibilitet og særlige krav til dig

Du får mere fleksibilitet i din hverdag ved at læse online, da du i høj grad selv kan planlægge, hvornår du vil studere. Til gengæld stiller studieformen store krav til din selvstændighed og din evne til at planlægge og strukturere din tid. Uddannelsen har samme faglige indhold og læringsmål som uddannelsen med fysisk fremmøde. 

Og selvom meget af undervisningen foregår bag en skærm, vil dine undervisere og medstuderende forvente, at du forbereder dig og deltager aktivt i gruppearbejde og vejledningssamtaler.

Spørgsmål og svar om at læse online

Har du spørgsmål?

Er en online-uddannelse det rigtige valg for dig? Vores studievejledere sidder klar til at svare på dine spørgsmål om uddannelsen og hjælpe dig med afklaring.