Designteknolog
-
Erhvervsakademiuddannelse
-
2 år
-
Aalborg
-
Studiestart i september
Hverdagen på studiet
Få svar på de hyppigste spørgsmål om livet på uddannelsen til daglig og hverdagens rammer på studiet.
Læs om bl.a. studiemiljøet på campus, holdstørrelser, udgifter og de faglokaler, som du kommer til at bruge. Du kan også se et eksempel på et skema for en uge på uddannelsen.
Få svar på typiske spørgsmål
Her er svar på nogle af de spørgsmål, som andre ansøgere har haft. Savner du svar på et konkret spørgsmål, skal du kontakte studievejledningen på uddannelsen.
En typisk uge på studiet
Her er et eksempel på, hvordan en uge på studiet kan se ud, når du ikke er i praktik. Skema-eksemplet er fra en uge med "normal" undervisning på campus. Husk, at du undervejs i et studie både har perioder med undervisning på campus og perioder med projektarbejde, gruppearbejde, eksamensforberedelse mv.
Du arbejder med ægte cases fra virksomheder
På uddannelsen kan du komme til at arbejde med rigtige virksomheder, som agerer ”kunder” i undervisningen. Det er en måde at sikre, at du får afprøvet hvad realistiske udfordringer fra erhvervslivet kan være. Samtidig kan du lade dig inspirere af de forskellige typer opgaver og finde ud af, hvor i branchen du bedst passer ind.
Afprøv din idé i det grafiske værksted
Du får fri adgang til et grafisk værksted med storformatprintere og skæremaskiner, så du selv kan lave plakater, flyers, bannere, rollups osv. Du bliver undervist i brug af udstyret fra starten af uddannelsen.
Du får adgang til avanceret udstyr i TechLab
Alle studerende på Campus Sofiendalsvej har adgang til et fælles TechLab med avanceret udstyr til 3D-print, en industriel lasercutter mm. Efter at have gennemført kursus kan du frit bruge værkstedet til at producere prototyper og mockups af dine idéer.