Next Step
Samarbejdspartnere er fundamentet for Next Step
Uden samarbejdspartnere fra erhvervslivet kan vi ikke uddanne til den virkelighed, der venter de studerende efter endt uddannelse. Derfor er vi på UCN Next Step virkelig glade for at samarbejde med kyndige erhvervsfolk. Det betyder nemlig, at vi allerede under uddannelsen af fremtidens iværksættere har kontakt til de som vil blive samarbejdspartnere, netværk, kollegaer, rådgivere, erhvervskonsulenter m.m. for iværksætterne efter endt uddannelse.
Hvis du allerede er samarbejdspartner, vil vi gerne sige tak. Den brobygning som du bidrager med ved at deltage på vores UCN Next Step forløb uvurderlig. Brobygningen imellem videregående uddannelse og erhvervsliv styrker de studerendes fremtidige kompetencer og vi håber samtidigt, at det kan virke inspirerende og netværksopbyggende for jer.
Bliv mentor for studerende på forløbet
Som mentor sparrer, lytter, rådgiver, videndeler og netværker du med de studerende. Du forpligtiger dig til at mødes med 1-3 studerende ca. 2 gange i løbet af 12 uger.
Rollen som mentor er ulønnet, og du skal derfor have tid, lyst og overskud til at gå ind i arbejdet med at støtte de studerende i at udvikle sig personligt og professionelt.
Deltag i vores advisory board
Du kommer til at hjælpe UCN iværksættere, der allerede har god udvikling i virksomheden og derfor har behov for bredere kompetencer end en enkelt mentor kan tilbyde. Som kompetent rådgiver bidrager du med indsigt i en branche samt gode råd, erfaring og netværk, som kan udvikle eller opskalere deres virksomhed.
Et advisory board for en studentervirksomhed bliver sammensat af undervisere på forløbet på baggrund af iværksætternes behov. Iværksætterne indkalder til første møde, hvor I sammen definerer en samarbejdskontrakt.
Tidligere Next Stepper? Bliv medlem af vores netværk
Vil du gerne kontaktes, når vi afholder arrangementer eller netværksmøder for Next Steppere?
Skriv dig op til vores netværk via denne side, og hust at markere feltet "Netværks-nyt for Next Steppere (UCN Innovation)"