Udvikling af casestudiemetode

Casemetoden fordrer de studerendes arbejde med at analysere ud fra cases på tværs af åbne og lukkede problemstillinger samt praksis-cases, opgave-cases og iagttagelses-cases. Casemetoden giver samtidig de studerende mulighed for at sammenkoble casearbejde med problemorienteret læring. Stine fortæller her, hvordan hun greb udviklingsprocessen an og hvilke resultater arbejdet indtil nu har givet:  

På 2. semester på pædagoguddannelsen skal de studerende arbejde med casestudier forud for en skriftlig caseeksamen.  

Casearbejdet ligger som et spor på tværs af to moduler, som hedder ”Etik, kommunikation og medborgerskab” og ”Pædagogen som myndighedsperson”.  

De studerende skal sideløbende med undervisningen også lave et PBL-projekt. Udover det faglige indhold, er semesterets undervisning centreret om casearbejde, feltarbejde og problembaseret projektarbejde.

Casearbejde er blevet en stadig større del af pædagoguddannelsen, og i den forbindelse har vi været optaget af, hvordan vi kan gøre casearbejdet professionsrelevant. Dette resulterede i, at vi begyndte et samarbejde med Medicinuddannelsen ved Aalborg Universitet, da casestudier er anvendt efter en specifik systematik på de sundhedsfaglige uddannelser. Valget faldt på AAU fordi vi har en specifik interesse i koblingen mellem casestudier og problembaseret læring, som ligeledes ligger til grund for Pædagoguddannelsens 2. semester.  

Gennem samarbejdet blev vi opmærksomme på forskelle og ligheder mellem de videnskabelige traditioner, som uddannelserne baserer sig på. Og vi blev særligt interesserede i casestudiet som ramme for at lade viden cirkulere mellem pædagoguddannelsen, de studerende og praksis. For at udvikle dem alle tre.

Gennem arbejdet med cases har vi haft tæt samarbejde med pædagogiske institutioner i lokalområdet 9210. Deres rolle er at være caseafsendere – både på skrift, på video og gennem repræsentation på uddannelsen. Dermed bidrager praksis med konkrete praksis-cases, der er oplevede dilemmaer i praksis. Den sidste form giver de studerende mulighed for at spørge ind til casen og få nærmere detaljerede oplysninger, der kan bidrage til kvalificering af handlinger. Derudover ønskede vi at dykke ned i bestemte temaer for undervisningen gennem casearbejde, hvilket gøres gennem didaktiske opgave-cases, designet af underviseren. Slutteligt har vi arbejdet med at rammesætte cases som drivkraft for vidensøgning igennem fx projekt- og PBL-skrivning. Dette er iagttagelses-cases, som udspringer af de studerendes iagttagelser af praksis og feltarbejde.  

For os var det vigtigt at anvende disse forskellige formidlingsformer, så de bedst muligt afspejler den komplekse praksis, vores studerende befinder sig i, samt den variation, der findes af pædagogiske problemstillinger.  

Derudover er det vigtigt, at cases kan afspejle forskellig detaljegrad, alt efter hvad formålet med casen er. De forskellige cases skal kunne bevæge sig på et spektrum fra fuldstændige cases eller lukket case med alle relevante oplysninger og fakta ift. casens problemsituation, cases som en delvis lukket problemstilling, hvor her gives de fleste relevante oplysninger eller cases som en åben problemstilling.  

Disse forskellige grader af detaljer kombineret med de tre typer af cases udvider de studerendes forståelse af, hvad der er deres observationer, hvad der er deres antagelser, samt hvad der er deres fortolkninger og slutninger, når de arbejder med caseanalyse.  

Casen danner således ramme om kvalificering og opbygning af de studerendes faglige skøn, der både funderer sig etisk, fagligt og med øje for den kontekst, problemstillingen udspringer fra. De studerende har i arbejdet med casen en etisk opgave i at forstå, at deres analytiske slutninger vil være delvise eller hele subjektive fortolkninger. I samarbejde med underviseren er det således opgaven at stille sig udforskende og nysgerrig på den givne problemstilling, og søge belæg for sine handlinger på denne. Dette perspektiv kan fremme de studerendes refleksion og refleksive handlinger på tværs af casearbejde og praksis.  

Se de vedhæftede slides for en mere teoretisk og definitionsorienteret gennemgang af vores arbejde med Casestudiemetode.

Når der arbejdes med cases, placerer vi os indenfor det eksemplariske princip, men arbejdet med cases trækker ligeledes i denne sammenhæng på det udforskende princip, hvor den studerende får mulighed for at stille sig undrende og nysgerrigt overfor praksis og undersøge nye handlemuligheder. Derudover anvendes casen som afsæt for princip 5, hvor den studerende og underviseren samarbejder om arbejdet med casen, alt efter hvilken form casen har (se ovenstående). Og princip 6 hvor er der er et afsæt for dialog mellem studerende og underviser, som har til formål at skærpe refleksionen og handlinger på baggrund af grundigt arbejde med casen. 

Dertil kan der tilføjes, at princip 5 og 6 i dette tilfælde tilføjes en praksisdimension, der indeholder samtale og samarbejde med praksis og i nogle tilfælde udvikling af praksis. 

Nedenstående model er udarbejdet som refleksionssystematik, der kan bidrage til at de studerende udvikler en analytisk systematik, når de arbejder med casen.  

Billedet viser en model af en refleksionssystematik, der består af syv trin forbundet i en cirkulær proces for at arbejde med og analysere en sag. Hvert trin er repræsenteret ved en farvet cirkel med tekst indeni. Cirklerne er forbundet med pile, der indikerer flowet fra det ene trin til det næste.

Trin 1 er mærket "Case", trin 2.a. er mærket "Indkredsning af problem", trin 2.b. er mærket "Valg af fokus", trin 3.a. er mærket "Forståelse (umiddelbar refleksion)", trin 3.b. er mærket "Vidensøgning", trin 4 er mærket "Tolkning", trin 5 er mærket "Handle-overvejelser", trin 6 er mærket "Handle-muligheder", trin 7 er mærket "Evaluering".

Ud fra arbejdet med udviklingen af vores casedidaktik og implementeringen af de nye arbejdsgange omkring cases på uddannelsen, udviklede vi en model. Det gjorde vi, fordi vi havde brug for et fælles afsæt til at forstå, guide/støtte og analysere de studerendes casearbejde ud fra. Denne model visualiserer case-arbejde-processen, de studerende er i, når cases faciliteres og anvendes som fortalt ovenfor.  

Modellen visualiserer de studerendes bevægelser gennem analytiske cirkulære processer, hvori deres fortolkninger og observationer udvikles til forståelser, som de studerende kan udforske handlemuligheder på baggrund af.

I forhold til udviklingen af casestudiemetoden, fortsætter vi med at afprøve konkrete undervisningsaktiviteter med cases som omdrejningspunkt. Vores mål er at finde og udvikle de gode eksempler på case-undervisning, som casestudiemetoden fordrer.