Gå til hoved indhold

Prisen gik til lektor på byggeriuddannelserne Jens-Erik Svendsen. Det var uddannelsesdirektør Peter Møller Pedersen, der som formand for bedømmelsesudvalget, havde fornøjelsen af at uddele prisen. Han kunne fortælle, at prisen bliver tildelt på baggrund af indstillinger fra studerende, og læste i den forbindelse en række citater op.

En af indstillingerne af Jens-Erik lød blandt andet:
”Jens-Erik er en utrolig åben underviser, der uanset hvilket niveau man ligger på, er klar til at vejlede. Han giver altid konstruktiv og dialogbaseret feedback, hvor man ikke nødvendigvis får at vide, om det er rigtigt eller forkert, men i stedet danner han som regel grundlag for refleksion og inspiration til, hvor man kan erhverve sig ekstra viden. Uddannelsen havde helt ærligt ikke været det samme uden ham”.

Jens-Erik Svendsen bliver sammen med de to øvrige nominerede til UCN’s undervisningspris Bodil Christensen, læreruddannelsen, og Sandra Toft Andersen, pædagoguddannelsen, indstillet til Uddannelsesministeriets nationale undervisningspris 2023.

Skrevet af Mette Green, meg@ucn.dk, UCN Kommunikation