Gå til hoved indhold

De studerende skal komme med deres bud på, hvordan man i det offentlige bliver endnu bedre til at lave inkluderende, digitale offentlige løsninger.

Inden ministeren præsenterede ministeriets opgave for de studerende, fremlagde de resultaterne af nogle af de forskellige projekter, som de har løst i samarbejde med nordjyske virksomheder. Og det gjorde indtryk på ministeren.

- Jeg er meget optimistisk på fremtidens vegne, når jeg ser, hvor professionelle og dygtige de studerende er, og hvordan de går til løsning af de projekter, de får stillet. De har virkelig imponeret mig, og det lover rigtig godt for den opgave, som de nu skal i gang med, fortalte digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre.

Digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre i dialog med studerende på UCN.

Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande i verden, og regeringen har en vision om at skabe den bedste og mest sammenhængende offentlige service med den enkelte borger i centrum. Alligevel er omkring 20 % af danskerne i forskellig grad udfordrede af det digitale samfund, fx som følge af kognitiv eller fysisk funktionsnedsættelse, manglende digitale eller sproglige færdigheder.

De studerende går i næste uge i gang med opgaven fra ministeriet. Det bliver sammen med 20 studerende fra Fullerton University fra Californien, USA. I starten af juni skal de præsentere deres forslag.

Digitaliseringsminister Marie Bjerre nåede også dialogmøde med studerende og undervisere på tværs af UCN’s forskellige uddannelser.

Uddannelsen i digital konceptudvikling er en 1½ overbygningsuddannelse til professionsbachelor, og med uddannelser bliver man ekspert i data- og techdrevet marketing og digitale services.

Mere info:

Skrevet af Silas Mühlbach, UCN Kommunikation, sfm@ucn.dk