Gå til hoved indhold

Bag bogen ”Turisme – perspektiver på centrale udfordringer og muligheder” står flere forfattere fra uddannelses- og vidensinstitutioner fra hele Danmark samt erhvervsaktører og ”praktikere” fra dansk turisme.

Den er den første danske bogudgivelse om turisme i mere end 15 år, og den skal bidrage til at højne vidensniveauet i hele branchen og på landets turismeuddannelser. Skal turismeerhvervet fortsat udvikle sig i takt med nye krav til bæredygtighed, digitalisering og innovation er der nemlig brug for ny viden på området.

Bogens temaer er centreret om, hvordan turismen udvikler sig, og hvilke trends der kan få betydning for turismen. Bogen ser også nærmere på, hvad bæredygtighed betyder for turismeudviklingen, og hvordan det kan spille en rolle, specielt i de kommende år med flere reguleringer og direktiver. De mange turister, både danske og udenlandske, er også under luppen i forhold til de krav og forventninger, de har til turisme- og oplevelsesindustrien i dag og i fremtiden. Og så sætter bogen bl.a. også fokus på de muligheder, der ligger i øget digitalisering og innovation.

Det er Lars Falk, lektor, og Michael Fast, docent, fra Professionshøjskolen UCN, der som redaktører står i spidsen for den nye udgivelse, som udgives på Hans Reitzels Forlag og udkommer d. 18. juni. Ud over de eksempler, bogen indeholder, er der adgang til en online samling med praktiske og tidssvarende cases, som kan hentes frit via bogens sidewww.hansreitzel.dk.

Lars Falk, lektor, og Michael Fast, docent, Professionshøjskolen UCN, er redaktører på den nye bogudgivelse

Udtalelser og kontaktinfo

Lars Falk, lektor og redaktør, Professionshøjskolen UCN (tlf.nr. 7269 1409)

”Gennem flere år er der blevet efterspurgt en bog som kunne favne det brede felt turisme. Samtidig har der ud fra et uddannelsesmæssigt synspunkt været behov for en bog om emnet på dansk og en bog som havde et dansk og internationalt perspektiv, samt en forskningsmæssig vinkel. Derudover søger bogen at favne turismens mange forretningsområder på både udbuds- og efterspørgselssiden, samt at have et beskrivende, analyserede og udviklende fokus.

Katja Moesgaard, adm. direktør, VisitDenmark (tlf.nr.: 2672 1602)

”Turismen er et stort og vigtigt erhverv i Danmark, som omsætter for 152 mia. kr. årligt og bidrager velfærd og udvikling i hele landet. Bogen giver et godt indblik i turismens kompleksitet, udfordringer og muligheder, ligesom den giver et bud på, hvad der skal til for at lykkes med en bæredygtig vækst. Det er godt afsæt for nye studerende, der skal bringe turismen videre.”

Lars Ramme Nielsen, forfatter og branchedirektør i Dansk Erhverv (tlf.nr. 3143 6793)

”I erhvervslivet er vi rigtig glade for at være inviterede til at give bidrag til bogen. Den samlede mosaik med indsigter fra en lang række spændende og vigtige vinkler giver et godt, samlet billede af turismen. Fra Dansk Erhvervs side er vi særligt glade for, at turisme- og rejsebranchen, og de politiske rammebetingelser for virksomhederne der opererer i Danmark, er inkluderet i bogen. Jeg håber mange vil læse med”

Peter Krusborg, direktør, Visit Nordvestkysten (tlf.nr. 2080 2143)

”Dansk turisme er gået fra at have et ry for at være lidt af en hobbyforretning til i dag at være Danmarks fjerdestørste eksporterhverv med et realiserbart potentiale til at blive en helårsforretning for by såvel som land. Det stiller nye krav til hvordan vi forholder os til turismen i sin helhed og i særdeleshed italesættelsen af turismen, som et erhverv man kan gøre karriere indenfor. Derfor byder jeg denne bog stort velkommen, da den uden tvivl vil kunne være med til at give indtryk og sætte aftryk i debatten om fremtidens bæredygtige turisme.”

Bogreception

Bogens udgivelse markeres til en bogreception på UCN, Hobrovej 85 i Aalborg, d. tirsdag den 18. juni 2024

Skrevet af Silas Mühlbach, UCN Kommunikation og Studieliv, sfm@ucn.dk