Gå til hoved indhold

Erasmus+ projektet Digi Lives er et samskabelsesprojekt med eleverne på erhvervsskolerne med fokus på studiestart og studiemiljø. Projektet, der netop er afsluttet, har involveret unge fra erhvervsskoler i henholdsvis Danmark, Frankrig og Italien. Forskere fra Professionshøjskolen UCN og Iversen Inc. har stået for følgeforskning i projektet, som har kørt gennem 2 år.

Partnerne i projektet har sammen med eleverne skabt et digitalt værktøj, som kan tilgås gratis på www.digi-lives.eu. Udviklingen er skabt på baggrund af elevernes ønsker om støtte i de udfordringer, de møder ved at være ny på en skole, forholdet mellem elev og lærer, klasserummet indretning og de socialiseringsprocesser der sker, når man starter på erhvervsskolerne.

Partnere i projektet:

  • NLP Aalborg/ Center for Unges Livsmestring
  • Iversen Inc.
  • TECHCOLLEGE
  • Professionshøjskolen UCN
  • IAL.FVG (Erhvervsskole i Italien)
  • GIP-FTLV DE BOURGOGNE (Erhvervsskole i Frankrig)
  • Vividly (IT-partner fra Letland)

Projekt har blandt andet resulteret i en digital løsning, hvor eksempelvis læreren via QR-koder kan skabe en quiz, en skattejagt, et opgaveløb eller lignende for eleverne, som kan bruges i mange forskellige kontekster enten fagligt eller social.

Hos TECHCOLLEGE i Aalborg har deltagelsen i været med til at sætte nogle tanker i gang om det at være ny elev i nye omgivelser.

- Vi har været glade for at være en del af Digi Lives projektet. Undervejs har vi haft en stor del af vores grundforløbselever aktiveret i projektet, og sammen med eleverne har vi igangsat nye måder at ”onboarde” vores elever på TECHCOLLEGE. Vi er gennem Digi Lives blevet bevidste om, at et øget fokus på at gøre eleven tryg i de nye omgivelser de møder, når de starter som elever hos os. Derfor bruger vi vores erfaringer med projektet til at skabe en endnu bedre start for eleverne, når de har valgt at tage deres uddannelse her hos os, siger David Dahl Madsen, der er lærer hos TECHCOLLEGE.

I forbindelse med UCN og Iversen Inc.’s følgeforskning på projektet er der udarbejdet rapporten ’Youth Perspective Report og Evaluation Report’ som kan læse på www.digi-lives.eu.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om projektet på www.digi-lives.eu 

Kontakt forskningskoordinator Jeanette Schade Leth på telefon 7269 0791 eller mail jele@ucn.dk