Gå til hoved indhold

Esben har en ph.d.-grad i designdrevet produktudvikling og forsker i, hvordan man støtter små og mellemstore virksomheder i at træffe bæredygtige valg, når de udvikler nye produkter. Han har stor viden om de bæredygtighedskrav, der stilles fra f.eks. EU til virksomhederne - og de udfordringer, som kravene kan give.

Valget af materialer, konstruktion og funktion har afgørende betydning for produktets miljømæssige impact, og det er derfor afgørende, at bæredygtighed, f.eks. i form af cirkularitet, tænkes ind i produktet helt fra begyndelsen. Altid med øje for virksomhedens forretning og den situation, som virksomheden i øvrigt befinder sig i. Derfor undersøger Esben også SMV’ernes modenhed i forhold til at arbejde med cirkulær økonomi, med fokus på produktudvikling.

Internationalt samarbejde

Aktuelt er Esben engageret i et internationalt Erasmus+-samarbejde SCABEE. Her udvikler Esben og hans europæiske kolleger en række cases, som skal bruges til at styrke forståelsen af bæredygtighed på uddannelser og i virksomheder.  

Esben er aktiv i flere sammenhænge vedr. bæredygtighedskriterier. Han er medlem af Det Grønne Forskernetværk og Standardiseringsudvalget S-1000 (Cirkulær økonomi) ved Dansk Standard.

Kontaktinformation

Esben Skov Laursen

Lektor og ph.d.

E-mail:
esl@ucn.dk
Telefon:
72691586