Sundhed, friluftsliv og natur med fokus på særlige målgrupper
Forskningen viser, at friluftsliv og bevægelse i naturen fremmer:
- Menneskers mentale sundhed
- Livskvaliteten og trivslen
- Styrker fysisk sundhed
- Fremmer den sociale kompetence og sociale duelighed
- Læringskapaciteten er større, når man bevæger sig
- Naturen styrker opmærksomheden og koncentration
Og mange flere positive udviklingsmuligheder.
Arbejder du indenfor det specialiserede socialområde?
Få modulet betalt
Arbejder du på et botilbud, et opholdssted, en døgninstitution el. lign.? Social- og Boligstyrelsen har afsat midler til betaling af deltagergebyret for efteruddannelse af personale på det specialiserede socialområde.
På modulet i Sundhed, friluftsliv og natur med fokus på særlige målgrupper kan vi derfor tilbyde 15 gratis pladser med studiestart enten 29. januar 2026 eller 4. februar 2027. Pladserne er først-til-mølle.
Vigtigt i forbindelse med tilmelding
Når tilmeldingen fører dig ind på nemStudie, skal du under betalingsmetode vælge "min arbejdsgiver betaler" (selvom moduler er gratis) og uploade et dokument med EAN-nummer eller CVR-nummer på din arbejdsgiver.
Læs mere om de gratis pladser udbudt af Social- og Boligstyrelsen og få svar på spørgsmål.
Hvad får du ud af modulet?
I løbet af modulet tilegner du dig:
Viden om
- sammenhængen mellem natur- og friluftsaktiviteter og sundhed
- sundhedsbegreber og hvad det betyder for sundhedsindsatser
- sundhedsfremme og natur-friluftsaktiviteter i forhold til særlige målgrupper
- menneskelige forandringsprocesser i et sundhedsperspektiv
Færdigheder i at
- anvende viden om sundhedsfremmende forandring og udvikling i praktisk friluftsvejledning
- anvende viden om forskellige målgruppers gavn af natur- og friluftsaktiviteter i tilrettelæggelsen og afviklingen af praktiske friluftsaktiviteter med sundhedsformål
- identificere forandrings- og udviklingsbarrierer knyttet til ændring af sundhedsadfærd relateret til friluftsliv
- anvende moderne teknologier i sundhedsrelaterede friluftsaktiviteter – som et eksempel på hvordan det kan virke motiverende
Kompetencer i at
- indgå i sundhedsrelaterede natur- og friluftslivsprojekter i fx. kommunal regi, skole eller institution
- planlægge, gennemføre og evaluere en målrettet friluftsvejledning relateret til forebyggende sundhed
- udvikle egen vejledningspraksis i relation til at anvende natur- og friluftsaktiviteter til sundhedsfremme
Efter endt modul vil du være kvalificeret til at forstå friluftslivets potentialer til at skabe trivsels- og sundhedsfremmende oplevelser i naturen tilpasset netop din målgruppe.
Hvordan arbejder vi på modulet?
Undervisningen veksler mellem teori og friluftsaktiviteter i naturen.
Vi vil for det meste være i ude i naturen, hvor vi arbejder med både praktiske aktiviteter og teori i samme lektion. Denne kombination skaber et unikt uddannelsesprogram som baner vej for nye perspektiver og erfaringer hos dig som studerende. Refleksiv Praksislæring er vores gennemgående tænkning i hele uddannelsen, hvor den studerendes erfaringer og læring i naturen kobles til teori og tænkes ind i formidling til målgrupper. På den måde får du på dette modul både praktisk og teoretisk forståelse for sammenhængen mellem natur-, friluftsaktiviteter og sundhed.
Modulet afsluttes med en eksamen, som vi afholder i naturen, så rummet for eksamen lægger op til at bruge naturen, og derved får teori og praksis til at spille sammen.
Du vil typisk møde medstuderende med vidt forskellige erfaringer og kompetencer inden for friluftsliv og sundhed. Disse alsidige erfaringer sættes i spil i undervisningen, hvor vi sammen skaber et trygt og godt læringsrum med mulighed for at lære af hinanden.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Pædagogik og Læring
Nyhedsbrev til skole- og dagtilbudsområdet, hvor du kan holde dig opdateret på ny viden inden for henholdsvis pædagogik og læring. Tilmeld dig det nyhedsbrev - Dagtilbud eller Skole - der er relevant for dig og modtag opdateringer på kurser, videreuddannelser og arrangementer.
Udkommer 2-4 gange om året.