Gå til hoved indhold

Øvrig uddannelse

Den akkrediterede HR-Partner uddannelse

Uddannelse, ledelse, indsigt og sund dømmekraft er nødvendigt for værdiskabende HR arbejde.

Bliv (endnu) bedre til at bygge bro…
1. Mellem strategi og organisation
2. Mellem teori og praksis
3. Mellem mennesket og den organisatoriske retning

Uddannelsens 2 moduler

Modul 1 - HR i praksis

Det første modul HR i praksis har til formål at kunne understøtte ledelsessystemet med relevante HR-værktøjer. Igennem hele modulet er vi særligt optaget af følgende spørgsmål:

  • Hvad kalder HR-Partner opgaven på?
  • Hvorledes kan du som HR-Partner bedst understøtte ledelsessystemet?
  • Hvilke HR-værktøjer er relevante? – hvorfor, og hvornår?

Disse spørgsmål er gennemgående for modulet, der omhandler alle elementer i medarbejderens livscyklus: tiltrækning, motivation/trivsel, udvikling samt afvikling.

For at belyse ovenstående overordnede spørgsmål fordyber vi os i 5 grundprocesser indenfor HR, og vi stiller skarpt på, hvem i organisationen, der har hvilke roller i HR arbejdet:

  1. HR-Partnerens opgaver, roller og organisering
    1. Hvilken position indtager du som HR-Partner?
    2. Hvad laver du som HR-Partner?
    3. Hvordan får du mere gennemslagskraft som HR-Partner?
  2. Employer branding og rekruttering
    1. Hvilke medarbejdere har organisationen brug for, at vi ansætter?
    2. Hvordan tiltrækker og ansætter vi så de nye medarbejdere?
    3. Hvordan sikrer vi, at medarbejderne kommer godt ombord?
  3. Motivation og trivsel
    1. Hvad skaber motivation og trivsel på arbejdspladsen?
    2. Hvordan sikrer vi engagement og trivsel på arbejdspladsen?
    3. Hvordan ændrer vi uhensigtsmæssig kultur på arbejdspladsen?
  4. Læring og kompetenceudvikling
    1. Hvordan udvikler vi medarbejderne?
    2. Hvordan udvikler vi talenterne og organisationens ledelse?
    3. Hvordan forankrer vi udvikling til ny praksis i organisationen?
  5. Senioraktiviteter og fratrædelser
    1. Hvilke faktorer har indflydelse på at motivere og give seniorerne lyst til at blive længere tid i organisationen?
    2. Hvordan afvikler vi bedst muligt medarbejdere?

Modul 2 - Forretningsdrevet HR

Det andet modul Forretningsdrevet HR har til formål at kunne varetage HR-opgaver med udgangspunkt i organisationens strategi og struktur. Igennem hele modulet er vi særligt optaget af følgende spørgsmål:

  • Hvordan kan du som HR-Partner, med relevant data, tilrettelægge HR-strategien således, at denne understøtter organisationens målopnåelse?
  • Hvordan sikrer du som HR-Partner, at virksomheden lykkedes med de nødvendige organisatoriske forandringsprocesser?
  • Hvorledes synliggør du, at god HR (med)skaber bundlinjer?

Disse spørgsmål er gennemgående for modulet, der omhandler at kunne forstå de strategiske og forretningsmæssige sammenhænge i en virksomhed og heraf indsigten i den betydning, de rette HR-mæssige indsatser har.

For at belyse ovenstående overordnede spørgsmål fordyber vi os i 5 grundprocesser indenfor HR, med udgangspunkt i organisationens strategi og struktur:

  1. Organisationens strategi
    1. Hvad er organisationens strategi?
    2. Hvilke muligheder og risici rummer organisationens strategi?
  2. HR-strategi
    1. Hvordan kan HR hjælpe med at udføre organisationens strategi?
    2. Hvilken HR-strategi skal der lægges for at understøtte den organisatoriske retning?
    3. Hvordan sikres en tæt sammenhæng mellem udvikling af ledelseskompetencer, teamsamarbejde og strategien?
  3. Datadrevet indsamling af HR-relevant information
    1. Hvad er HR-data og HR-nøgletal? – og hvilke er relevante?
    2. Hvordan analyseres og vurderes HR-data og HR-nøgletal, med udgangspunkt i datadrevet informationsindsamling?
    3. Hvordan anvendes HR-data og HR-nøgletal, til at definere HR-strategien og -processen?
  4. Organisationsforståelse og -kultur
    1. Hvordan arbejdes der med kultur?
    2. Hvordan ændres kulturen, så den understøtter strategien?
  5. Forandringsprocesser
    1. Hvordan ændres adfærd og processer i en organisation?
    2. Hvordan skabe organisatorisk følgeskab?
    3. Hvordan gennemføres en forandringsproces?

Det siger de

”Ved at deltage i modulet ”HR i praksis”, har jeg erhvervet kompetencer, som er meget brugbare i mit arbejde som HR-Koordinator. Jeg har efter modulet brugt den viden, jeg har fået i konkrete arbejdsopgaver, og det har skabt innovative opgaveløsninger, som er til stor værdi i praksis. Efter at have deltaget på uddannelsen, føler jeg mig meget bedre klædt på til at kunne varetage min rolle i HR”.

Charlotte Langholm, HR-koordinator, Raunstrup

"Jeg vil helt klar anbefale modulet ”HR i praksis” til andre, som ønsker at tilegne sig ny viden indenfor HR området. Modulet har givet mig yderligere indsigt i, hvad HR opgaverne kalder på, hvad jeg skal være nysgerrig på, og hvilke handlemuligheder der er ved gennemførelse af processer".

Susanne Vigsø Møller, HR-konsulent, Sparekassen Thy

”Modulet ”HR i praksis” var for mig ikke bare et modul. Det var en øjenåbner ift. af få sat HR på dagsordenen og få italesat den berettigelse, HR har i vores organisation. ”HR i praksis” har været med til skabe struktur og overblik i en travl hverdag med mange bolde i luften. En praksisnær uddannelse toppet med dygtige undervisere og eksterne input og ikke mindst herlige medstuderende. Jeg er taknemmelig over at dele rejsen med så fantastiske mennesker, som allerede nu er blevet til et netværk af erfarne "kollegaer"”.

Maria Myrup Gundersen, Personal Assistant and HR, JKE Design

Det agile arbejdsliv – Forandring er det eneste konstante

Arbejdslivet er under forandring og de seneste år med Corona, inflation, og krig i Europa har kun skubbet til bevægelsen mod det agile arbejdsliv. Vi ser mod et arbejdsmarked, der stiller store krav til virksomhederne og deres måde at drive forretning på. Organisationer og virksomheder vil fremadrettet være tvunget til omstilling på en række områder i forhold til at skabe organisatorisk sammenhængskraft, rummelighed og synergier.

For et job ikke længere bare et job. Det handler om meget mere end løn og arbejdstid. I dag handler det om purpose, bæredygtighed og udviklingspotentialer. Hvis talenter kun er til låns, hvordan kan du som HR-Partner agere for at styrke medarbejdernes velbefindende og samtidig underbygge, at organisationen når de strategiske mål, der er sat for fremtiden?

Uddannelse rummer et helhedsperspektiv på rollen som HR-Partner i det agile arbejdsliv, og hvordan du og din virksomhed kan agere hensigtsmæssigt under den præmis, at forandring er det eneste konstante.

Styrk dit HR-netværk markant

På uddannelsen møder du ligesindede, der også brænder for moderne Human Resource Management, og I kommer til at arbejde sammen og sparre med hinanden gennem uddannelsen.

Det er fokus på HR-netværksdelen både under og efter uddannelsesforløbet. Efter uddannelses afslutning vil vi være værter og facilitator for fremtidige årlige netværksarrangementer, som du vil blive inviteret med til som deltager på Den akkrediterede HR-Partner uddannelse.

Et stærkt HR-netværk er guld værd for dit HR-virke, fordi det giver dig adgang til vidensudveksling og professionel sparring. Men det er også guld værd for din videre karriere inden for HR.

De 7 bedste grunde til at tage uddannelsen:

  1. Du bliver undervist af førende HR-eksperter, der ikke blot er teoretikere, men også praktikere
  2. Du får konkrete værktøjer til varetagelse af rollen som HR-partner i praksis
  3. Du får en uddannelse, som er bygget op om værdikæden i HR: tiltrækning, motivation/trivsel, udvikling og afvikling
  4. Du bliver skarpere på at skabe sammenhæng mellem forretning og HR
  5. Du bliver up-to-date på de nyeste tendenser inden for HR og hvad fremtiden sandsynligvis byder indenfor fagfeltet
  6. Du får papir og 20 ECTS-point på dine nye kompetencer inden for HR
  7. Og endelig: Fordi god HR (med)skaber bundlinjer, bliver du en mere værdifuld HR-Partner for din arbejdsplads!

Uddannelsen forløber over 14 undervisningsgange og indeholder:

Målgruppe

Hvem får bedst udbytte af Den akkrediterede HR-Partner uddannelse?

Den akkrediterede HR-Partner uddannelse er for dig, der arbejder med HR og kan drage nytte af at opdatere din HR-viden. Med Den Akkrediterede HR-Partner uddannelse vil du få forståelse, indsigt og værktøjer til aktivt at skabe sammenhæng mellem din organisations strategi, forretning og HR.

Uddannelsen henvender sig til dig, som:

  • allerede arbejder indenfor HR-feltet. Du er f.eks. HR-konsulent, HR-ansvarlig, HR-partner, HR-chef, rekruttør, personalekonsulent eller lignende
  • står overfor at skulle involveres (yderligere) i HR-arbejdet i din virksomhed
  • arbejder med HR-orienterede opgaver, f.eks. som selvstændig, konsulent, foreningsprofessionel, leder eller direktionssekretær
  • gerne vil satse på en fremtidig karriere inden for HR-feltet

Eksamen

Du afslutter uddannelsen med en mundtlig eksamen efter hvert modul, der tager udgangspunkt i et skriftligt projekt.

Den akkrediterede HR-Partner uddannelse giver dig 20 ECTS-point på dit CV, idet uddannelsen er bygget op over 2 moduler, der hver især er normeret til 10 ECTS-point.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig ved at klikke på modulet nedenfor.

Moduler

Forretningsdrevet HR
Akademimodul

Forretningsdrevet HR

Akademi­­uddannelsen i HR
Aalborg
03. 02 2025
HR i praksis
Akademimodul

HR i praksis

Akademi­­uddannelsen i HR
Aalborg
27. 08 2025

Få vejledning og mere at vide

Mette Frænde Andersen

Administrativ medarbejder

E-mail:
mta@ucn.dk
Telefon:
72691721
Skræddersyede forløb for virksomheder og private aktører.

Tina Strandvig

Udviklingskonsulent

Telefon:
72691673

Få seneste nyt fra UCN act2learn Erhverv

Nyhedsbrev til det nordjyske erhvervsliv. Få ny viden, inspiration og gode råd og bliv opdateret på relevante kurser og videreuddannelser, webinarer og arrangementer.

Udkommer 4-6 gange om året.