Fagligt løft målrettet ungdomsskoler
Hvad får du ud af kurset?
Der er forskel på de didaktiske og pædagogiske overvejelser man gør sig, når man underviser forskellige aldersgrupper. På dette kursus får du mulighed for at fordybe dig i ungedidaktik – og dét at undervise unge.
Unge har vidt forskellige forudsætninger for at indgå i de tilbud, ungdomsskolen tilbyder. Det er forskelligt hvad der motiverer dem, hvordan de lærer og hvilken erfaring de har med undervisning og skoletilbud og fritidsaktiviteter. Derfor er det væsentligt at vi tilrettelægger undervisningen, så vi møder de unge på en måde der, skaber værdifulde læringssituationer og deltagelsesmuligheder for dem.
Kurset giver dig viden om og metoder til at koble didaktiske overvejelser med deltagernes læringsforudsætninger og konkrete redskaber og færdigheder til at udvikle undervisning rettet mod unge.
Få økonomisk støtte til dette kursus
Du har mulighed for at søge økonomisk støtte til dette kursus gennem Den Kommunale Kompetencefond. Se mere på ucn.dk/fagkurser.
Fagligt indhold
På kurset, der strækker sig over fem dage, kommer du blandt andet til at arbejde med at:
- Udvikle og designe undervisningsforløb målrettet unge med udgangspunkt i dit eget fag
- Redesigne eksisterende undervisningsforløb ud fra egne erfaringer og ny teori
- Rammesætte og tilrettelægge undervisning med blik for de unges forskellige deltagerforudsætninger, så de oplever undervisningen som meningsfuld og relevant – samt får mulighed for deltagelse
- Relatere praksis til alment didaktiske overvejelser med fokus på inddragelse og variation af undervisning
- Videndele erfaringer med undervisning af unge
Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.
Målgruppe
Kurset henvender sig til dig, der underviser unge.
Praktisk information
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Pædagogik og Læring
Nyhedsbrev til skole- og dagtilbudsområdet, hvor du kan holde dig opdateret på ny viden inden for henholdsvis pædagogik og læring. Tilmeld dig det nyhedsbrev - Dagtilbud eller Skole - der er relevant for dig og modtag opdateringer på kurser, videreuddannelser og arrangementer.
Udkommer 2-4 gange om året.