Gå til hoved indhold
Kursus
Kursus

Hvad får du ud af kurset?

På dette kursus lærer du at anvende undersøgende og kreative metoder, der gør arbejdet med sprog og litteratur spændende for eleverne. Du får også redskaber til at tilrettelægge forskellige fremstillingsprocesser for dine elever, herunder både mono- og multimodale produkter.

Med afsæt i didaktisk forskning i danskfaget fokuserer vi på at skabe praksisnære forløb, der er tæt knyttet til f.eks. elevernes personlige udvikling, deres hverdag og interesser samt til aktuelle problemstillinger i samfundet.

Endelig får du en introduktion til de didaktiske og teoretiske rammer bag undersøgende tilgange og praksisnær undervisning, samt konkrete metoder og redskaber til din daglige undervisning.

Fagligt indhold

På dette kursus kommer du blandt andet til at arbejde med:

  • Nye metoder til spændende skriveundervisning og multimodal produktion, kreative og meningsfyldte indfaldsvinkler til arbejdet med kontekstualiseret grammatik, hands-on viden om metoder i danskundervisningen, herunder reading-to-learn og undersøgende tilgange til litteratur i danskundervisningen

Du kommer altså til at få viden om:

  • Undersøgende og kreative metoder til at analysere og fortolke en bred variation af tekster
  • Hvordan du kan tilrettelægge en bred variation af fremstillingsprocesser for eleverne - både indenfor mono- og multimodale produkter. Vi udforsker sammen en bred vifte af forskellige litterære genrer og sproglige virkemidler
  • Hvordan du kan integrere undersøgende, kreative og praksisnære elementer i undervisningen, så eleverne kan se relevansen af det, de lærer
  • Hvordan du kan inddrage virkelighedsnære problemstillinger i danskundervisningen
  • Hvordan læringsmiljø og samarbejdsrelationer i klassen kan understøtte det danskfaglige indhold

Derudover får du en introduktion til de didaktiske og teoretiske rammer bag undersøgende tilgange og praksisnær undervisning. Herved bliver du klædt på til at koble det praksisnære arbejde og de undersøgende og kreative metoder med teoretiske perspektiver på den didaktik, du arbejder med i udskolingen.

Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.

Målgruppe

Kurset henvender sig til dig, der er underviser i udskolingen, og som ønsker at forny din tilgang til undervisningen i danskfaget og få inspiration til nye undervisningsmetoder og -materialer.

Praktisk information

Tilmeld dig

Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.

Hjørring
Fysisk fremmøde
Dag

Få vejledning og mere at vide

Josephin Marie Hollænder Millfors

Administrativ medarbejder

Telefon:
72690403

Få seneste nyt fra UCN act2learn Pædagogik og Læring

Nyhedsbrev til skole- og dagtilbudsområdet, hvor du kan holde dig opdateret på ny viden inden for henholdsvis pædagogik og læring. Tilmeld dig det nyhedsbrev - Dagtilbud eller Skole - der er relevant for dig og modtag opdateringer på kurser, videreuddannelser og arrangementer. 

Udkommer 2-4 gange om året.