Certificeret mentor
Mentorordninger har været i fokus siden 1970’erne og er i dag vigtigere end nogensinde på
grund af komplekse arbejdsopgaver. Mentorordningen er en effektiv metode til at udvikle og
fastholde dygtige medarbejdere, hvor erfarne kolleger støtter nye ved at dele viden og
færdigheder.
Kernen i mentorordninger er forholdet mellem mentor og mentee. Mentoren yder psykologisk
og didaktisk støtte og deler viden for at hjælpe menteen med at udvikle sig.
Mentorordninger afhænger af organisationens kultur og mål, og forskning viser, at
mentorordninger kan være vigtige for at udvikle relationer. De skaber et tillidsfuldt miljø for
nye medarbejdere, hvor det er nemt at bede om hjælp fra erfarne kolleger. Mentorer kan
altså støtte nyuddannede og øge deres engagement og motivation. Professionshøjskolen
UCN tilbyder en mentoruddannelse baseret på forskning og evalueringer.
Indhold
På uddannelsesforløbet vil du blandt andet blive introduceret til følgende tematikker:
- Mentorordning - en god start
- Formål og mål med mentorarbejde
- Mentortilgange
- Mentorens rolle/etiske overvejelser
- Den svære samtale - spørgeteknikker
- Mentalisering
- Mestrings- og handlingsstrategier
- Kultur og organisatoriske rammer
- Observationspraksis
- Viden om betydningen af struktur, systematik og procedurer
Hvem henvender kurset sig til?
Forløbet henvender sig til lærere og pædagoger, der varetager – eller skal til at varetage – opgaven som mentor for nyuddannede kollegaer.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Pædagogik og Læring
Nyhedsbrev til skole- og dagtilbudsområdet, hvor du kan holde dig opdateret på ny viden inden for henholdsvis pædagogik og læring. Tilmeld dig det nyhedsbrev - Dagtilbud eller Skole - der er relevant for dig og modtag opdateringer på kurser, videreuddannelser og arrangementer.
Udkommer 2-4 gange om året.