Gå til hoved indhold
Kurser for ledige
Kurser for ledige

Information til dig, der er ledig

Ret til 6 ugers jobrettet kursus bevilliget af din a-kasse - Findes på den nationale positivliste

Ansøgning til kurset foregår via blanket AR237, hvor du kun skal udfylde første side med dine personlige oplysninger. Herefter sender du blanketten, dokumentation for uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring samt navn og mail på din a-kasse til ucnact2learn@ucn.dk att. sekretæren på modulet. Oplysningerne finder du nederst på siden.

Ansøgningen bliver herefter videresendt til din a-kasse.

Bemærk at a-kassens behandling af ansøgninger om uddannelsesydelse kan tage op til flere uger. Find mere information om uddannelse for ledige på www.star.dk.

Hvem henvender forløbet sig til?

Forløbet er for dig, der ønsker at få en forståelse for regler og rammer i det offentlige, ligesom det henvender sig til dig, der har lyst til at arbejde med – sagsbehandling inden for offentlig forvaltning og administration i eksempelvis en kommune, region eller stat.

Hvad får du ud af forløbet?

På forløbet får du nye redskaber til dit arbejde med sagsbehandling i den offentlige sektor. Du får indblik i de retsregler og grundsætninger, som er gældende i den offentlige sagsbehandling, og du lærer at integrere din nye viden i dit daglige arbejde.

Med dine nye kompetencer kan du udføre sagsbehandling på et korrekt forvaltningsretligt grundlag.

Du kan træffe korrekte forvaltningsretlige beslutninger, og du ved, hvornår der kan være behov for at inddrage andre juridiske rådgivere i sagsbehandlingen. Modulet klæder dig også på til at indgå i udviklingsprocesser i forbindelse fx i forbindelse med udarbejdelse af en ny procedure for sagsbehandling

Fagligt indhold

På forløbet får du en grundig introduktion til de retslige grundprincipper i sagsbehandling i den offentlige sektor.

Du beskæftiger dig bl.a. med

  • Forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven
  • Uskrevne forvaltningsretlige principper
  • Retsregler og grundsætninger
  • Mulighederne for at føre kontrol med den offentlige forvaltnings afgørelser
  • Vurdering af retsvirkningerne af fejl i sagsbehandlingen

Hvordan arbejder vi på forløbet?

Modulet er fra Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration. Det er kompetencegivende og har et omfang på 10 ECTS.

Undervisningen på forløbet er praksisnær og handlingsorienteret, og skifter mellem oplæg, gruppearbejde og øvelser. Vi lægger stor vægt på, at du får værktøjer, som du kan bruge i dit fremtidige arbejde.

Læs mere om modulet

Tilmeld dig

Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.

Få besked om fremtidige datoer

Der er i øjeblikket ingen planlagte datoer for dette forløb. Udfyld formularen, hvis du vil have besked, når vi har fastsat nye datoer.

Vi behandler dine oplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik. 

Tak for din interesse

Tak for din interesse i forløbet. Du hører fra os, når der igen er fastsat nye datoer. 

Få vejledning og mere at vide

Pia Hovalt Skovsgaard Ovesen

Kursuskoordinator

E-mail:
pio@ucn.dk
Telefon:
72691652