Gå til hoved indhold
Kurser for ledige
Kurser for ledige

Information til dig, der er ledig

Ret til 6 ugers kursus bevilliget af dit Jobcenter - Findes på den regionale positivliste

Du tilmelder dig via tilmeldingsknappen, vedhæfter dokumentation for uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring, skriver hvilket Jobcenter du er tilknyttet samt navn og mail på din jobkonsulent. Ansøgning til kurset foregår via blanket AF71.  Herefter sender du blanketten, dokumentation for uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring samt navn og mail på din a-kasse til ucnact2learn@ucn.dk att. sekretæren på modulet. Oplysningerne finder du nederst på siden. Vi udfylder blanketten, og din ansøgning bliver herefter videresendt til dit jobcenter.

Bemærk at jobcenterets behandling af ansøgninger om uddannelsesydelse kan tage op til flere uger. Find mere information om uddannelse for ledige på www.star.dk.

Målgruppe

Uddannelsesforløbet er målrettet ledige pædagoger, socialpædagoger, lærere, sygeplejersker, SOSU’er og andre professionelle med henblik på at optimere udsatte børn, unge, voksnes og ældres udviklingsbetingelser.

Hvad arbejder vi med på uddannelsen?

ICDP er et træningsprogram, hvor der arbejdes med egen relationskompetence. Omdrejningspunktet er at møde børn, unge, voksne og ældre med empati, indsigt og respekt.

Uddannelsesforløbet består af:

  • Relationsorienterede teorier fra pædagogik og psykologi suppleret med sociologi og filosofi
  • Analyse af eget samspil og hverdagens små stjernestunde

Hvad får du ud af uddannelsesforløbet?

  • Et fagligt løft og flere kompetencer til at iagttage, beskrive og analysere egne samspilsrelationer
  • En udvidet opmærksomhed på, hvordan du som professionel møder mennesker og indgår i relationer for at understøtte en god udvikling
  • Indsigt i egne ressourcer og betydning
  • Øget arbejdsglæde

Hvordan arbejder vi på uddannelsen?

Uddannelsesforløbet foregår over 6 uger og der vil være 6 undervisningsdage á 6 timer og mellemliggende praksisperioder. I praksisperioderne skal du arbejde med opgaver, som fokuserer på samspillet i dine menneskelige relationer. Som jobsøgende kan det for eksempel være en relation i eget netværk.

Logbog og videofeedback vil indgå i forløbet og der udstedes certificering. Denne certificering i ICDP niveau 1 giver adgang til ICDP niveau 2, hvor der arbejdes med egne vejledningskompetencer.

Læs mere om modulet

Tilmeld dig

Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.

Få besked om fremtidige datoer

Der er i øjeblikket ingen planlagte datoer for dette forløb. Udfyld formularen, hvis du vil have besked, når vi har fastsat nye datoer.

Vi behandler dine oplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik. 

Tak for din interesse

Tak for din interesse i forløbet. Du hører fra os, når der igen er fastsat nye datoer. 

Få vejledning og mere at vide

Ann Dyreborg Reichstein

Administrativ medarbejder

E-mail:
adr@ucn.dk
Telefon:
72690402

Få seneste nyt fra UCN act2learn Pædagogik og Læring

Nyhedsbrev til skole- og dagtilbudsområdet, hvor du kan holde dig opdateret på ny viden inden for henholdsvis pædagogik og læring. Tilmeld dig det nyhedsbrev - Dagtilbud eller Skole - der er relevant for dig og modtag opdateringer på kurser, videreuddannelser og arrangementer. 

Udkommer 2-4 gange om året.