Didaktik og undervisningsmetode
For dig der er ledig
Dette modul er målrettet ledige, der har ret til et seks ugers jobrettet kursus som findes på den regionale positivliste.
Forløbet findes på den nationale positivliste kursuskode 37569.
Information til dig, der er ledig
Ret til 6 ugers kursus bevilliget af dit Jobcenter - Findes på den regionale positivliste
Du tilmelder dig via tilmeldingsknappen, vedhæfter dokumentation for uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring, skriver hvilket Jobcenter du er tilknyttet samt navn og mail på din jobkonsulent. Ansøgning til kurset foregår via blanket AF71. Herefter sender du blanketten, dokumentation for uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring samt navn og mail på din a-kasse til ucnact2learn@ucn.dk att. sekretæren på modulet. Oplysningerne finder du nederst på siden. Vi udfylder blanketten, og din ansøgning bliver herefter videresendt til dit jobcenter.
Bemærk at jobcenterets behandling af ansøgninger om uddannelsesydelse kan tage op til flere uger. Find mere information om uddannelse for ledige på www.star.dk.
Hvad får du ud af modulet?
På uddannelsesforløbet bliver du klædt på til rollen som underviser og formidler inden for unge- og/eller voksenområdet. Gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering opnår du kompetencer til at:
- Udvikle undervisningspraksis alene og i samarbejde
- Varetage forskellige funktioner i relation til undervisningsforløb.
Du lærer at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb til netop din målgruppe på baggrund af den nyeste viden og forskning inden for didaktik og læreprocesser. Samtidig vil du også styrke dine færdigheder til at vurdere praksisnære problemstillinger og tilrettelægge undervisning ud fra forskellige mål, indhold og organisationsformer.
Fagligt indhold
Der arbejdes bl.a. med didaktik og undervisningsmetoder samt forståelsen af roller og kommunikationsformer i undervisningspraksis inden for unge- og voksenområdet.
Hvem henvender forløbet sig til?
Forløbet henvender sig til dig, der varetager eller gerne vil varetage undervisning og formidling til unge og/eller voksne i din jobfunktion. Forløbet udbydes til både beskæftigede og ledige. Du vil derfor møde personer med forskellige uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund på uddannelsen.
Hvordan arbejder vi på modulet?
På modulet arbejdes der bl.a. med didaktik og undervisningsmetoder samt forståelsen af roller og kommunikationsformer i undervisningspraksis inden for unge- og voksenområdet.
Dette modul er tilrettelagt som HyFlex.
HyFlex er en kombination af hybrid og fleksibel. Hybrid betyder, at du har mulighed for selv at vælge, om du møder fysisk op eller følger undervisningen online. At modulet er fleksibelt vil sige, at dele af undervisningen er tilrettelagt, så du kan studere, når det passer bedst ind i din hverdag.
Læs mere om HyFlex på dette modul.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Pædagogik og Læring
Nyhedsbrev til skole- og dagtilbudsområdet, hvor du kan holde dig opdateret på ny viden inden for henholdsvis pædagogik og læring. Tilmeld dig det nyhedsbrev - Dagtilbud eller Skole - der er relevant for dig og modtag opdateringer på kurser, videreuddannelser og arrangementer.
Udkommer 2-4 gange om året.