Servicedesign
På modulet får du forståelse for, hvad service er, og hvad der kendetegner service i en offentlig organisation.
Du får redskaber til, hvordan du kan arbejde med din egen service og kommunikation og derigennem forbedre borgernes eller brugernes serviceoplevelse. Blikket skal vendes fra at tænke i administrationens behov til at se mere på brugerens eller borgerens oplevelse. Du vil blive (endnu) bedre til at vurdere din egen organisations serviceforståelse, ligesom du får metoder til at indgå i dialog om serviceforventninger og serviceforbedringer med dine brugere, kolleger og ledere
Du kommer bl.a. til at arbejde med analyse og vurdering af serviceydelsen med værktøjer såsom kunderejsen, personas og touchpoint-analyser og kommer til at arbejde med fokus på højnelse af jeres borgeres eller brugeres oplevelse.
Hvad får du ud af modulet?
Med dine nye kompetencer kan du arbejde med udvikling af egen professionelle service og indgå i samarbejder med kolleger og ledere om at højne serviceoplevelsen. Du bliver desuden i stand til at tænke i et kundeperspektiv, når de fremadrettet skal udvikle service til jeres borgere og brugere
Hvem henvender forløbet sig til?
Modulet er relevant for dig, der ønsker at få en forståelse for arbejdet med service i det offentlige. Du er måske ansat i en funktion i den offentlige administration, hvor I arbejder med borgerbetjening eller betjening af offentlige kunder. Det kan også være, at du sidder i en back-office funktion og yder service overfor andre afdelinger i det offentlige.
Praksisnær uddannelse
Uddannelsen bygger på en kombination af teorier, værktøjer og praktiske metoder. Vi lægger stor vægt på, at du får værktøjer, som du kan bruge i dit daglige arbejde fra dag et. I løbet af uddannelsen bliver du derfor udfordret til at sætte dine egne erfaringer i spil og omsætte den præsenterede teori til din praksis.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få vejledning og mere at vide
Jette Andreasen
Studievejleder
Få seneste nyt fra UCN act2learn Ledelse og Organisation
Nyhedsbrevet byder på overblik over aktuelle moduler og kurser, ligesom du bliver præsenteret for gode råd til dit arbejde og kan læse om andre kursister og studerendes erfaringer med at tage uddannelse hos UCN act2larn inden for ledelse og organisation.
Nyhedsbrevet udkommer 4-6 gange om året.