Praktisk arbejdsmiljøret
Du er måske involveret og interesseret i at sikre et godt arbejdsmiljø på din arbejdsplads - og du vil gerne have viden og lovgrundlag omkring arbejdsmiljøet på plads?
Hvis du kan nikke genkendende til dette, er praktisk arbejdsmiljøret modulet for dig.
Fagligt indhold
På modulet får du viden og kompetencer til at deltage i arbejdet med arbejdsmiljø i din organisation.
Du kommer til at arbejde med:
- De retslige krav til arbejdsmiljøet inden for den offentlige sektor – både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Du kommer til at arbejde med integration af indsatser på det overordnede og lokale niveau.
- Metoder og redskaber til at tilrettelægge arbejdet på en relevant og lovlig måde i den offentlige forvaltning.
- Hvordan man indgår i fagligt og tværfagligt arbejde omkring arbejdsmiljøet. Du lærer hvordan man tilrettelægger arbejdet i henhold til regler, mål og hensigt på dit eget område.
Hvad får du ud af modulet?
Med modulet lærer du at organisere og tilrettelægge jeres lokale indsats omkring arbejdsmiljøarbejdet. Du lærer også, hvordan du samordner retningslinjerne i den overordnede strategi på området.
Du lærer om de retlige krav til at organisere arbejdet, og får særlig fokus på, hvordan man kan tilrettelægge processer og arbejde med arbejdsmiljø i praksis.
Hvordan arbejder vi på modulet?
Hos UCN act2learn lægger vi vægt på, at du bliver trænet i at udvikle dig teoretisk og i din professionelle praksis. Du får værktøjer, som du kan bruge i dit daglige arbejde fra dag ét. Derfor bliver du udfordret til at sætte dine egne erfaringer i spil og omsætte den præsenterede teori til din praksis.
Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem almindelig undervisning, diskussioner i grupper og plenum, casearbejde og individuelle studier og refleksioner.
Hvem henvender modulet sig til?
Modulet henvender sig til alle, der er involveret i arbejdsmiljø indsatser i offentlige organisationer.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få besked om fremtidige datoer
Der er i øjeblikket ingen planlagte datoer for dette forløb. Udfyld formularen, hvis du vil have besked, når vi har fastsat nye datoer.
Få vejledning og mere at vide
Jette Andreasen
Studievejleder
Få seneste nyt fra UCN act2learn Ledelse og Organisation
Nyhedsbrevet byder på overblik over aktuelle moduler og kurser, ligesom du bliver præsenteret for gode råd til dit arbejde og kan læse om andre kursister og studerendes erfaringer med at tage uddannelse hos UCN act2larn inden for ledelse og organisation.
Nyhedsbrevet udkommer 4-6 gange om året.