Ledelse og facilitering
Vil du styrke dine færdigheder i at lede og facilitere effektive møder og forskellige former for processer, så er dette modul lige noget for dig.
Med modulet får du grundlæggende viden om procesfacilitering ud fra forskellige tilgangsvinkler. Du lærer, hvordan du kan strukturere, lede og facilitere effektive møder samt lede og facilitere relationelle processer i mindre og større grupper med henblik på at skabe læring, udvikling og fornyelse i organisatoriske sammenhænge.
Med deltagelse i modulet vil du:
- Få et indblik i metoder til procesfacilitering, så du selv kan agere i feltet på et afklaret grundlag
- Få styrket dine kompetencer til at lede og facilitere forandrings- og udviklingsprocesser
- Få konkrete værktøjer, du kan tage i anvendelse i din egen praksis
- Få indsigt i hvordan du kan skabe bedre relationer imellem dine deltagere.
Indhold
- Lederens positionering som facilitator
- Faciliteringens særlige kontekst og udfordringer
- Spilleregler og kontraktering
- Planlægning og strukturering af mødet/udviklingsprocesser
- Systemiske og anerkendende procesmetoder
- Følelser og modstand i procesfacilitering
- Udvikling af sociale relationer
Dette modul afholdes både med undervisningsform fysisk fremmøde og blended learning.
Blended learning er en undervisningsform, hvor fysisk fremmøde og online undervisning kombineres. Din deltagelse online vil både kunne foregå som synkron deltagelse, hvor du undervises på et fastlagt tidspunkt eller ved asynkron deltagelse, hvor du kan tilgå undervisningsmaterialet når det passer for dig.
Læs mere om blended learning.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få vejledning og mere at vide
Jette Andreasen
Studievejleder
Få seneste nyt fra UCN act2learn Ledelse og Organisation
Nyhedsbrevet byder på overblik over aktuelle moduler og kurser, ligesom du bliver præsenteret for gode råd til dit arbejde og kan læse om andre kursister og studerendes erfaringer med at tage uddannelse hos UCN act2larn inden for ledelse og organisation.
Nyhedsbrevet udkommer 4-6 gange om året.