Gå til hoved indhold
Diplommodul
Diplomuddannelse i ledelse

Dette valgmodul er bygget på tanken om, at organisationer skabes af og skaber den kommunikation, som foregår i og om organisationen. Derfor er et af hovedformålene med modulet, at du bliver i stand til at til at iagttage, analysere, reflektere og forholde dig fortællende og fortolkende til den måde, hvorpå kommunikative processer konstruerer mening og betydning.

Hvad får du ud af modulet?

Du vil opnå kendskab til og viden om en bred vifte af teorier, metoder og begreber, der alle omhandler kommunikation i en ledelsesmæssig kontekst. Du lærer, hvordan du kan relatere disse teorier og begreber til egen praksis på en relevant måde.

Desuden vil du gennem dette valgmodul blive kompetent i at anvende kommunikationsmetoder, som kan være hjælpsomme redskaber til konflikthåndtering, konstruktiv magthåndtering, vanskelige samtaler og udviklende samtaler.

Fagligt indhold

For UCN act2learn er det af stor væsentlighed, at læring ikke er hengemt viden på papir, men i stedet skal læring ligge aktivt i oplevelsen og indlevelsen fra konsulenterne og deltagerne. Derfor arbejder vi ud fra en læringsfilosofi om, at du som deltager lærer bedst, når du bliver direkte inddraget gennem handling.

På valgmodulet "Kommunikation og organisation" lærer du at forholde dig til forskellige kommunikative aspekter i forhold til din egen organisation og får redskaber til selv at blive en bedre kommunikator.

  • Iagttage og analysere kommunikative processer.
  • Anvende kommunikationsmetoder til konflikthåndtering mv.
  • At forstå organisationen som et system af kommunikation

Hvordan arbejder vi på modulet?

Hos UCN act2learn lægger vi vægt på, at du bliver trænet i at udvikle dig teoretisk og i din professionelle praksis. Du får værktøjer, som du kan bruge i dit daglige arbejde fra dag ét. Derfor bliver du udfordret til at sætte dine egne erfaringer i spil og omsætte den præsenterede teori til din praksis.

Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem almindelig undervisning, diskussioner i grupper og plenum, casearbejde og individuelle studier og refleksioner.

Læs mere om modulet

Tilmeld dig

Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.

Aalborg SØ
Fysisk fremmøde
Dag

Aalborg SØ
Fysisk fremmøde
Dag

Få vejledning og mere at vide

Rikke Bols Hansen

Administrativ medarbejder

E-mail:
rbh@ucn.dk
Telefon:
72690413

Jette Andreasen

Studievejleder

Åben studievejledning tirsdag og torsdag kl. 9.00-15.00.

Få seneste nyt fra UCN act2learn Ledelse og Organisation

Nyhedsbrevet byder på overblik over aktuelle moduler og kurser, ligesom du bliver præsenteret for gode råd til dit arbejde og kan læse om andre kursister og studerendes erfaringer med at tage uddannelse hos UCN act2larn inden for ledelse og organisation.

Nyhedsbrevet udkommer 4-6 gange om året.