Gå til hoved indhold
Diplommodul
Den sundhedsfaglige diplomuddannelse

Det danske sundhedsvæsen er fokuseret på at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser, skabe korte effektive indlæggelsesforløb og forebygge indlæggelser og samtidig sikre et værdigt liv for ældre. Det kræver, at de sundhedsprofessionelle i det nære sundhedsvæsen har både brede generalistkompetencer og specialiseret viden indenfor mange felter.

Modulet giver dig systematiske metoder og videreudvikler din dømmekraft til at håndtere komplekse situationer hos ældre svækkede borgere i eget hjem.

Modulet kan tages som selvstændig efter- og videreuddannelse eller indgå som et retningsspecifikt eller valgfrit modul som en del af Den sundhedsfaglige diplomuddannelse.

Hvad får du ud af modulet?

Modulet giver dig bl.a.:

  • udviklingsbaseret viden og forståelse for funktionsevnetab og multisygdom, der udfordrer ældres dagligdag
  • redskaber til systematisk opsporing og refleksion ift. akut forværring af kronisk sygdom samt organisatoriske rammer i relation til at forebygge indlæggelser af svækkede ældre, så de oplever livskvalitet
  • viden om og færdigheder til at anvende systematiske metoder og demonstration af faglig dømmekraft og handling i akut forværring af den ældres kroniske helbredssituation
  • kompetencer til at påtage sig et fagligt ansvar og fagligt skøn i forbindelse med observation, behandling og vurdering af akut forværring af den ældres situation
  • kompetencer til selvstændigt at involvere den ældre i det tværfaglige arbejde om vedkommendes funktionsevne og helbredssituation
  • viden om og kompetencer til at udøve værdig og omsorgsfuld pleje i den ældres liv og ved livets afslutning

Fagligt indhold

  • Organisatoriske rammer og vilkår for forebyggelse af uhensigtsmæssig indlæggelse
  • Multisygdom og funktionsevnetab ifm. fx KOL, diabetes og hjertesygdomme
  • Metoder til systematisk observation og handling i samt kommunikation og samarbejde med borgere og tværfaglige samarbejdspartnere om udvalgte komplekse situationer i borgerens hverdag som fx inaktivitet, fald og ulykker, svækket ernæringstilstand, kognitive svigt, ensomhed og polyfarmaci
  • Et værdigt liv og en værdig livsafslutning

Hvem henvender modulet sig til?

Modulet er for dig, der arbejder i det nære sundhedsvæsen og dagligt håndterer ældre svækkede borgere i eget hjem, på plejecenter, på sygehuset eller lignende.

Praksisnær uddannelse

Tilrettelæggelsen af forløbet og de anvendte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter forløbets læringsmål. Der benyttes forskellige undervisnings- og arbejdsformer, hvor fokus er på aktiv inddragelse af deltagernes erfaring og kompetencer.

Læs mere om modulet

Tilmeld dig

Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.

Få besked om fremtidige datoer

Der er i øjeblikket ingen planlagte datoer for dette forløb. Udfyld formularen, hvis du vil have besked, når vi har fastsat nye datoer.

Vi behandler dine oplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik. 

Tak for din interesse

Tak for din interesse i forløbet. Du hører fra os, når der igen er fastsat nye datoer. 

Få vejledning og mere at vide

Charlotte Nielsen

Administrativ medarbejder

Telefon:
72691676

Karen Marie Juhl Nielsen

Konsulent

E-mail:
kjn@ucn.dk
Telefon:
72691752

Få seneste nyt fra UCN act2learn Sundhed og Social

Nyhedsbrevet, hvor du får ny, opdateret viden om sundhedsfaglige og socialfaglige emner. Tilmeld dig og modtag nyt om efteruddannelse og arrangementer indenfor bl.a. socialt arbejde, sundhed og pleje.

Udkommer 4-6 gange om året.