Gå til hoved indhold
Diplommodul
Den sundhedsfaglige diplomuddannelse

Dette modul er for dig, der vil uddanne dig til klinisk vejleder og blive endnu bedre til at praktisere vejledning og refleksive læreprocesser for studerende ved de sundhedsfaglige professionsuddannelser.

Det er en vigtig og til tider krævende opgave at tilrettelægge de studerendes læring i klinisk praksis. Med den kliniske vejlederuddannelse bliver du rustet til opgaven og kan sikkert guide de studerende gennem deres praktik/uddannelsesforløb.

Modulet kan tages som selvstændig efter- og videreuddannelse eller indgå som en del af Den sundhedsfaglige diplomuddannelse.

Dit udbytte af modulet

Modulet vil styrke dine kompetencer til at:

  • Varetage din didaktiske vejlederrolle
  • Vejlede og undervise de studerende
  • Igangsætte og strukturere refleksive læreprocesser
  • Håndtere kompleksiteten i klinisk vejledning og undervisning
  • Identificere og imødekomme de studerendes læringsbehov – i samarbejde med uddannelsesinstitutionen og de studerende selv
  • Evaluere og bedømme de studerende

Du bliver i stand til at omsætte den teoretiske viden til praksis. Du får styrket dig faglighed som vejleder og udvikler din underviser- og vejlederprofessionalitet, så du kan håndtere den kompleksitet, der er forbundet med klinisk vejledning og undervisning.

Du bliver samtidig klædt på til selv at styre og tilrettelægge din egen læring i fremtiden, da de teorier og metoder du lærer på modulet også kan anvendes til din personlige faglige udvikling.

Fagligt indhold

Modulet er organiseret ud fra tre faglige temaer, der er helt centrale for god klinisk vejledning:

  • Læring
  • Refleksion
  • Vejledning og evaluering

For at du bliver klogere på de faglige temaer undervises du i følgende faglige emner:

  • Læring og læringsmiljø
  • Pædagogik, didaktik og læringsteorier
  • Refleksion og læring
  • Vejledningsbegrebet, vejlederrollen og forskellige modeller for vejledning
  • Kommunikation med fokus på vejledning
  • Ungdomskulturer – socialisering og læring
  • Evaluering af læreprocesser
  • Tekstanalyse og akademisk læsning

Hvem henvender forløbet sig til?

Modulet retter sig specifikt mod vejledere i de sundhedsfaglige professionsuddannelser - eksempelvis sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut, radiograf eller jordemoder - som skal varetage vejledning og undervisning i forbindelse med den kliniske undervisning.

Hvordan arbejder vi på modulet?

Modulet er tilrettelagt som Refleksiv Praksislæring (RPL), som er en læringstilgang, der er bidrager til, at du opbygger kompetencer til at agere professionelt i en foranderlig sundhedsfaglig kontekst. Gennem din vejlederuddannelse udvikler du dine faglige, sociale og personlige kompetencer. Med dine nye kompetencer kan du koble teoretisk refleksion med handlinger i praksis med dine studerende, og du kan reflektere og inddrage relevant teori og viden i den sammenhæng.

Med RPL arbejder du med praksisnære læringsaktiviteter, som kobler praksisviden, teoretisk viden og forskningsbaseret viden.

I løbet af din uddannelse møder du forskellige undervisningsformer. De fastsatte studiedage foregår som en vekselvirkning mellem forskellige typer oplæg, gruppearbejder og øvelser - både individuelt og i samarbejde med dine medkursister. Alle studieaktiviteter tager udgangspunkt i din praksis og dine erfaringer.

Læs mere om modulet

Tilmeld dig

Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.

Aalborg SØ
Fysisk fremmøde
Dag

Aalborg SØ
Fysisk fremmøde
Dag

Aalborg SØ
Fysisk fremmøde
Dag

Aalborg SØ
Fysisk fremmøde
Dag

Aalborg SØ
Fysisk fremmøde
Dag

Få vejledning og mere at vide

Charlotte Nielsen

Administrativ medarbejder

Telefon:
72691676

Få seneste nyt fra UCN act2learn Sundhed og Social

Nyhedsbrevet, hvor du får ny, opdateret viden om sundhedsfaglige og socialfaglige emner. Tilmeld dig og modtag nyt om efteruddannelse og arrangementer indenfor bl.a. socialt arbejde, sundhed og pleje.

Udkommer 4-6 gange om året.