Histologisk mikroskopi og fortolkning
Gennem modulet vil du udvikle dine personlige, organisatoriske og kommunikative kompetencer. Du vil også styrke dine evner til at anvende og formidle faglig viden i det tværfaglige og tværsektorielle felt med andre sundhedsprofessionelle, patienter og de afdelinger, som leverer diagnostiske ydelser.
Modulet er en del af Den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Det er muligt at tage modulet som del af en samlet diplomuddannelse med retningen Professionspraksis, men det er også muligt at tage det som selvstændig efteruddannelse.
Hvad får du ud af modulet?
Modulet giver dig viden om udvalgte prøvetypers morfologi samt udvalgte, aktuelle benigne, præmaligne og maligne diagnoser inden for disse. Du lærer også at forstå, reflektere over og vurdere histokemiske og immunhistokemiske analysers anvendelse samt begrunde sammenhænge mellem fortolkning af resultater og udvalgte diagnose.
I løbet af modulet vil du tilegne dig færdigheder til at:
- fortolke vævsmorfologi og begrunde sammenhængen med udvalgte diagnoser
- formulere, vurdere, begrunde og formidle bioanalytiske problemstillinger og handlemuligheder inden for udvalgte histologiske prøvetyper
- anvende din viden til udvikling af den bioanalytiske praksis inden for histologisk mikroskopi og fortolkning
Derudover vil du tilegne dig kompetencer til at:
- træffe beslutning om bioanalytikerfaglige handlemuligheder i forbindelse med diagnosticering på baggrund af viden om udvalgte diagnoser og fortolkning af vævsmorfologi
- indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde om udvikling af den bioanalytikerfaglige praksis i relation til histologisk diagnostik
Hvem henvender modulet sig til?
Modulet retter sig mod bioanalytikere, som ønsker at specialisere sig i at udføre mikroskopi og fortolkning på histologisk materiale inden for udvalgte diagnoser.
Fagligt indhold
På modulet indgår en række temaer, som er helt centrale for dit arbejde med at udføre mikroskopi og fortolkning på histologisk materiale:
- Anatomi, fysiologi og histologi
- Udvalgte, aktuelle benigne, præmaligne og maligne diagnoser
- Mikroskopi, fortolkning og diagnostik af udvalgte prøvetyper i relation til de udvalgte diagnoser herunder inddragelse af kliniske og parakliniske patientdata
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få besked om fremtidige datoer
Der er i øjeblikket ingen planlagte datoer for dette forløb. Udfyld formularen, hvis du vil have besked, når vi har fastsat nye datoer.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Sundhed og Social
Nyhedsbrevet, hvor du får ny, opdateret viden om sundhedsfaglige og socialfaglige emner. Tilmeld dig og modtag nyt om efteruddannelse og arrangementer indenfor bl.a. socialt arbejde, sundhed og pleje.
Udkommer 4-6 gange om året.