Gå til hoved indhold
Diplommodul
Den sundhedsfaglige diplomuddannelse

Simulationstræning er indenfor både den hospitale, kommunale og sociale verden blevet en anerkendt læringsmetode. Dette skyldes bl.a., at man i trygge rammer kan træne både kompetencer og færdigheder, der ligner virkeligheden. Netop fordi læringen gennem simulationstræningen er så virkelighedsnær, kræver det, at man som simulationsinstruktør har kompetencer indenfor didaktik og læring.

På dette modul arbejder vi derfor både med simulation som metode samt psykologiske og læringsorienterede aspekter, der kan påvirke læringen gennem simulation. Desuden har vi fokus på rollen som instruktør, scenarieskrivning og anvendelsen af figuranter.

Modulet er for dig, der arbejder eller ønsker at arbejde med simulationstræning.

Modulet kan tages som selvstændig efter- og videreuddannelse eller indgå som et retningsspecifikt eller valgfrit modul som en del af Den sundhedsfaglige diplomuddannelse

Fagligt indhold

På modulet vil du få:

  • grundlæggende viden om det læringsteoretiske perspektiv, som ligger til grund for simulationstræning.
  • viden og forståelse for de reaktioner og den adfærd, simulation kan igangsætte hos deltagerne.
  • viden om forskellige simulationstilgange samt forståelse for anvendelse af disse i forskellige læringskontekster.
  • viden og kendskab til deltagerforudsætninger og øvrige didaktiske overvejelser i forhold til planlægning og udvikling af simulationsscenarier.
  • viden om feedback og debriefing
  • viden om læringsperspektiverne bag anvendelse af figuranter og skuespillere i simulationstræning.

Efter endt uddannelse vil du desuden kunne:

  • omsætte viden om læring og didaktik til meningsfulde læringsrum.
  • reflektere over egen rolle som instruktør.
  • skelne mellem rollen som ekspert og facilitator.
  • reflektere over etiske overvejelser i forbindelse med simulationstræning.
  • give læringsfuld feedback samt kunne facilitere debriefing.
  • skrive scenarier der svarer til og underbygger ønskelige læringsmål.
  • anvende figuranter i simulationsscenarier

Hvem henvender modulet sig til?

På modulet beskæftiger vi os både med medicinsk simulation samt relationel og kommunikativ simulation. Derfor henvender dette modul sig både til ansatte på sygehuse, ansatte indenfor det præhospitale område samt kommunale enheder, som alle ønsker at skabe læringsmiljøer for både kolleger, studerende eller elever gennem simulationstræning.

Modulet henvender sig desuden til ansatte indenfor det sociale område, som har sit fokus på fx relations- og kommunikationskompetencer.

Hvad får du ud af modulet?

På modulet udvikler du både færdigheder og kompetencer indenfor simulationsområdet. Du bliver i stand til at facilitere en simulationsproces, hvor både scenarieafvikling og debriefing er vigtige elementer i læringen. Du bliver i stand til at analysere og derved forstå de psykologiske mekanismer, der kan være på spil gennem denne læringsmetode. Desuden udvikler du kompetencer til at kunne skrive praksisnære og relevante scenarier, der er tilpasset din praksis og læringsniveau.

Læs mere om modulet

Tilmeld dig

Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.

Aalborg SØ
Fysisk fremmøde
Dag

Få vejledning og mere at vide

Charlotte Nielsen

Administrativ medarbejder

Telefon:
72691676

Iben Højer Larsen

Lektor

E-mail:
ibh@ucn.dk
Telefon:
72691751

Få seneste nyt fra UCN act2learn Sundhed og Social

Nyhedsbrevet, hvor du får ny, opdateret viden om sundhedsfaglige og socialfaglige emner. Tilmeld dig og modtag nyt om efteruddannelse og arrangementer indenfor bl.a. socialt arbejde, sundhed og pleje.

Udkommer 4-6 gange om året.