Gå til hoved indhold
Diplommodul
Den sundhedsfaglige diplomuddannelse

I Danmark er alle med uhelbredelig og/eller livstruende sygdom uanset alder og diagnose omfattet af en tværfaglig palliativ indsats. Dette modul inddrager den nyeste praksis-, udviklings- og forskningsbaserede viden om tilgange, teorier og metoder, der har betydning for menneskers forståelse af og reaktioner på sygdom, lidelse, død og tab.

Modulet er en del af Den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Det er muligt at tage modulet som del af en samlet diplomuddannelse med retningen Professionspraksis, men det er også muligt at tage det som selvstændig efteruddannelse.

Hvem henvender modulet sig til?

Modulet er relevant for dig, der er sundhedsfaglig, og som arbejder med eller ønsker at arbejde med palliation i praksis. Du kan fx være ansat som sygeplejerske på et hospice, i kommunen eller på et hospital.

Hvad får du ud af modulet?

  • Modulet udvikler og fremmer dine kompetencer til at indgå i mellemmenneskelige relationer med syge og pårørende, påtage dig ansvar for udvikling af palliativ praksis i samarbejde med andre samt at tage vare på dig selv som professionel
  • Du vil blive præsenteret for udvalgte tilgange, teorier og metoder af betydning for mellemmenneskelige relationer, kommunikation og samtaler i palliative forløb, og du vil stå stærkere med viden om de arbejdsmiljøaspekter, der har en betydning ved psykisk og mentalt krævende arbejde
  • I løbet af modulet lægges desuden vægt på forskningsbaseret viden og metoder til, hvordan du kritisk kan reflektere over mellemmenneskelige relationer og kommunikation med den syge og pårørende

Fagligt indhold

  • Perspektiver på psykosociale, åndelige og eksistentielle dimensioner i mellemmenneskelige relationer
  • Udvalgte kulturelle og samfundsmæssige vilkår og forståelser af sygdom, lidelse, død og tab knyttet til identitet, funktion og hverdagsliv
  • Udvalgte tilgange, teorier og metoder af betydning for mellemmenneskelige relationer, kommunikation og samtaler i palliative forløb
  • Arbejdsmiljøaspekter ved psykisk og mentalt krævende arbejde
  • Forskningsbaseret viden om og metoder til kritisk at reflektere over mellemmenneskelige relationer og kommunikation med den syge og pårørende

Læs mere om modulet

Tilmeld dig

Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.

Aalborg SØ
Fysisk fremmøde

Få vejledning og mere at vide

Charlotte Nielsen

Administrativ medarbejder

Telefon:
72691676

Få seneste nyt fra UCN act2learn Sundhed og Social

Nyhedsbrevet, hvor du får ny, opdateret viden om sundhedsfaglige og socialfaglige emner. Tilmeld dig og modtag nyt om efteruddannelse og arrangementer indenfor bl.a. socialt arbejde, sundhed og pleje.

Udkommer 4-6 gange om året.