Borgernær sundhedspraksis
Modulet tager afsæt i det faglige og politiske grundlag for den borgernære sundhedspraksis og ud- vikler specialistforståelse af borgernær sundhedspraksis, færdigheder i kvalitetsudvikling og praktiske handlekompetencer til at håndtere komplekse sundhedsopgaver med afsæt i borgerens livssituation.
Modulet kan tages som selvstændig efter- og videreuddannelse, indgå som et obligatorisk retningsbestemt modul i uddannelsesretningen Borgernær sundhed eller som et valgfrit modul som en del af Den sundhedsfaglige diplomuddannelse.
Hvad får du ud af modulet?
Du vil i løbet af modulet få:
- metoder og redskaber til at vurdere og udvikle kvaliteten af borgernære sundhedsindsatser
- viden om og kompetencer til at vurdere borgerens helbredstilstand og sundhedsforudsætning og i samarbejde med borgeren, pårørende og samarbejdspartnere vælge relevante sundhedstilbud
- kompetencer til at håndtere komplekse sundhedsopgaver herunder koordinere egne og andre sundhedsfaglige bidrag til borgernær sundhed
- færdigheder og redskaber til at analysere praksisnære problemstillinger og koordinere indsatser i tværfaglige og tværsektorielle samarbejder
Fagligt indhold
- Politiske og faglige styringsdokumenter, standarder og visionspapirer mv. bag ”Det nære sundhedsvæsen”
- Koordination af indsatser herunder selvledelse og delegering
- Inddragelse af patienter og pårørende
- Lighed i sundhed
- Udvalgte metoder til kvalitetsudvikling af borgernære sundhedsindsatser inden for fx forebyggelse, behandling og pleje, træning og rehabilitering samt sundheds-it og digitale arbejdsgange
Hvem henvender modulet sig til?
Modulet er for dig, der arbejder i det nære sundhedsvæsen, og som ønsker at kvalificere din daglige praksis yderligere. Du er måske sygeplejerske, ergoterapeut eller tilsvarende
Praksisnær uddannelse
Tilrettelæggelsen af forløbet og de anvendte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter forløbets læringsmål. Der benyttes forskellige undervisnings- og arbejdsformer, hvor fokus er på aktiv inddragelse af deltagernes erfaring og kompetencer.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få besked om fremtidige datoer
Der er i øjeblikket ingen planlagte datoer for dette forløb. Udfyld formularen, hvis du vil have besked, når vi har fastsat nye datoer.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Sundhed og Social
Nyhedsbrevet, hvor du får ny, opdateret viden om sundhedsfaglige og socialfaglige emner. Tilmeld dig og modtag nyt om efteruddannelse og arrangementer indenfor bl.a. socialt arbejde, sundhed og pleje.
Udkommer 4-6 gange om året.