Borgerinddragelse
Fremtidens sundhedsindsatser vil i stigende grad være rettet mod, at svækkede borgere med komplekse sundhedsudfordringer og deres pårørende inddrages i beslutninger om og tager medansvar for borgerens sundhed, pleje og behandling.
Dette modul udvikler dit teoretiske og praktiske grundlag for at inddrage borgere og pårørende i pleje- og behandlingsforløb, så de i videst mulige omfang kan håndtere sygdom og behandling i eget hjem.
Modulet kan tages som selvstændig efter- og videreuddannelse eller indgå som et retningsspecifikt eller valgfrit modul som en del af Den sundhedsfaglige diplomuddannelse.
Hvad får du ud af modulet?
Du vil i løbet af modulet få:
- udviklings- og forskningsbaseret viden om borgerinddragelse, samt hvordan den former samfundets og sundhedsvæsnets strategier og praksisser
- viden om og kompetencer til at vurdere metoder til inddragelse af borgeren og pårørende i fælles beslutninger og handlinger
- færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere borgerinddragende kommunikation
- kompetencer til at håndtere og videreudvikle borgerinddragende indsatser i praksis
- kompetencer til at påtage sig fagligt ansvar for og forholde sig kritisk til inddragelse af borgere og pårørende i pleje og behandling inden for rammerne af professionel etik
Fagligt indhold
- Begreber og metoder ifm. borger- og pårørendeinddragelse
- Anerkendende og involverende kommunikation
- Empowerment og magt
- Personcentreret pleje og behandling
- Kommunikationstræning/simulation
Hvem henvender modulet sig til?
Modulet er for dig, der arbejder med svækkede borgere i det nære sundhedsvæsen, og som ønsker at udvikle dit teoretiske og praktiske grundlag for at inddrage borgere og pårørende i pleje- og behandlingsforløb.
Praksisnær uddannelse
Tilrettelæggelsen af forløbet og de anvendte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter forløbets læringsmål. Der benyttes forskellige undervisnings- og arbejdsformer, hvor fokus er på aktiv inddragelse af deltagernes erfaring og kompetencer.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Sundhed og Social
Nyhedsbrevet, hvor du får ny, opdateret viden om sundhedsfaglige og socialfaglige emner. Tilmeld dig og modtag nyt om efteruddannelse og arrangementer indenfor bl.a. socialt arbejde, sundhed og pleje.
Udkommer 4-6 gange om året.