Bioanalytisk diagnostik i patientforløb
Gennem modulet vil du udvikle dine personlige, organisatoriske og kommunikative kompetencer. Du vil også styrke dine evner til at anvende og formidle faglig viden i det tværfaglige og tværsektorielle felt med andre sundhedsprofessionelle, patienter og de afdelinger, som leverer diagnostiske ydelser.
Modulet er en del af Den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Det er muligt at tage modulet som del af en samlet diplomuddannelse med retningen Professionspraksis, men det er også muligt at tage det som selvstændig efteruddannelse.
Hvad får du ud af modulet?
Modulet giver dig viden om forskellige samfundsfaktorer, som fx teknologisk udvikling og ændring i sygdomsmønstre, og hvordan disse faktorer påvirker sundhedsvæsnet udvikling. Du vil også tilegne dig viden om bl.a. kommunikationsformer, konflikthåndtering, patientforløb, -rettigheder og -sikkerhed samt anvendelse af laboratoriemedicinske analyser på tværs af specialer, afdelinger og sektorer i forbindelse med sygdomsdiagnostik og opfølgning.
Du vil gennem forløbet få færdigheder til at:
- anvende og formidle din biomedicinske viden til at vurdere og udvælge hvilke diagnostiske ydelser, der er optimale i et patientforløb
- anvende og vurdere, hvorledes kommunikations- og konflikthåndteringsformer kan optimere det tværprofessionelle samarbejde omkring patientforløb
- anvende innovative metoder til at udvikle et tværprofessionelt samarbejde omkring patientforløb
Derudover vil du tilegne dig kompetencer til at:
- indgå i samarbejde med andre sundhedsprofessionelle omkring rekvisition og fortolkning af diagnostiske ydelser og fungere som bindeled mellem primær sektor, kliniske afdelinger og parakliniske afdelinger
- håndtere tværprofessionelle og organisatoriske problemstillinger i forbindelse med optimering af diagnostiske opgaver i sammenhængende patientforløb
- indgå i rådgivning og formidling af bioanalytiske analyser og undersøgelser
Hvem henvender modulet sig til?
Modulet retter sig mod bioanalytikere, som ønsker at uddanne sig som diagnostisk samarbejdspartner i den primære og sekundære sundhedssektor.
Fagligt indhold
På modulet indgår en række temaer inden for organisatoriske, kommunikative og samfundsmæssige faktorer, som er helt centrale for dit arbejde med diagnostiske ydelser i korte og lange patientforløb:
- Kommunikationsteori
- Konflikthåndtering og konfliktløsning i tværfaglig kontekst
- Organisationsteori med fokus på udvikling af sundhedsvæsnet og dets funktioner
- Patientlovgivning: rettigheder, sikkerhed og etik
- Bioanalytiske opgaver ifm. med diagnostisk i akutte, planlagte og kroniske patientforløb
- Innovative metoder
- Træning i at argumentere og formidle et faglig skøn
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få besked om fremtidige datoer
Der er i øjeblikket ingen planlagte datoer for dette forløb. Udfyld formularen, hvis du vil have besked, når vi har fastsat nye datoer.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Sundhed og Social
Nyhedsbrevet, hvor du får ny, opdateret viden om sundhedsfaglige og socialfaglige emner. Tilmeld dig og modtag nyt om efteruddannelse og arrangementer indenfor bl.a. socialt arbejde, sundhed og pleje.
Udkommer 4-6 gange om året.