Udvalgte metoder i socialt arbejde i relation til en udvalgt målgruppe – Åben Dialog
Tankegangen bag Åben Dialog er, at forandringer og løsninger ikke opstår indeni den enkelte, men gennem netværket og ændrede måder at tale sammen på. Selv om borgeren er i centrum, så kan han/hun ikke forstås uden at se på den kontekst, borgeren indgår i. Familien og netværket er en del af løsningen.
Helt grundlæggende er ideen, at man, ved at understøtte dialogen mellem borger og dennes netværk, muliggør forandring hos borgeren og/eller familien.
Modulet styrker dine kompetencer til at indgå i reflekterende processer, facilitere netværksmøder og dialogisk praksis ud fra grundprincipperne i Åben Dialog. Tilgangen kan anvendes til en bred gruppe af mennesker med psykiske vanskeligheder.
Modulet har fokus på:
- At deltagerne får viden om og indsigt i den helheds- og netværksorienterede kommunikative tilgang, som Åben Dialog baserer sig på.
- At deltagerne får indsigt i og reflekterer over det værdimæssige grundlag for Åben Dialog
- At deltagerne får viden om og indsigt i dialogisk praksis, reflekterende processer og det udviklende perspektiv i polyfoni i møderummet
- At deltagerne får viden om og indsigt i betydningen af det relationelle arbejde mellem borgeren og den professionelle
- At deltagerne opnår kommunikative færdigheder, der kan understøtte Åben Dialog i praksis
Modulet kan tages som selvstændig efter- og videreuddannelse eller indgå som en del af Den sociale diplomuddannelse.
Hvad får du ud af modulet?
Du vil blive endnu dygtigere til at deltage i dialoger, facilitere netværksmøder, lytte, stille nysgerrige spørgsmål, at være i den ”ikke vidende position” og sætte borgeren og dennes selvvalgte netværk i centrum.
I løbet af modulet beskæftiger du dig med:
- Åben Dialogs ophav og vidensgrundlag
- Åben Dialogs syv grundprincipper
- Dialogisk praksis
- Mødeledelse, mødefacilitering og gruppeprocesser
- Borger- og netværksinddragelse
- Oversættelse til din egen praksis
Fagligt indhold
- Metodebegreber i socialt arbejde
- Historiske, samfundsmæssige, juridiske og organisatoriske rammer i forhold til udvalgte metoder
- Teoretisk og praktisk arbejde med udvalgte metoder
- Forskning, dokumentation og evaluering
Hvem henvender forløbet sig til?
Modulet er målrettet medarbejdere, der har interesse i Åben Dialog. Du kan fx arbejde indenfor psykiatri, på opholdssteder, botilbud eller i specialtilbud.
Hvordan arbejder vi på modulet?
Hos UCN act2learn lægger vi vægt på, at du bliver trænet i at udvikle dig teoretisk og i din professionelle praksis. Du får værktøjer, som du kan bruge i dit daglige arbejde fra dag ét. Derfor bliver du udfordret til at sætte dine egne erfaringer i spil og omsætte den præsenterede teori til din praksis.
Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem almindelig undervisning, diskussioner i grupper og plenum, casearbejde og individuelle studier og refleksioner.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få besked om fremtidige datoer
Der er i øjeblikket ingen planlagte datoer for dette forløb. Udfyld formularen, hvis du vil have besked, når vi har fastsat nye datoer.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Sundhed og Social
Nyhedsbrevet, hvor du får ny, opdateret viden om sundhedsfaglige og socialfaglige emner. Tilmeld dig og modtag nyt om efteruddannelse og arrangementer indenfor bl.a. socialt arbejde, sundhed og pleje.
Udkommer 4-6 gange om året.