Perspektiver og tilgange i arbejdet med unge i sårbare positioner
Modulet fokuserer på viden og tilgange i arbejdet med sårbare unge i alderen 15-25 år. I undervisningen arbejdes der blandt andet med at forstå betydninger af de inklusions- og eksklusionsmekanismer i samfundet, som har betydning de unges muligheder. Du lærer at analysere, bestemme og iværksætte den rigtige indsats i forhold til den unges udfordringer og de overordnede politikker og prioriteringer af ressourcer. Det kan være en svær balancegang, men modulet klæder dig på til at varetage opgaven.
Modulet kan tages som selvstændig efter- og videreuddannelse eller indgå som en del af Den sociale diplomuddannelse. Modulet er et retningsbestemt valgmodul, der indgår i retningen Unge i sårbare positioner.
Hvad får du ud af modulet?
Efter at have bestået forløbet vil du have kompetencerne til at:
- anvende og diskutere faglige begreber, metoder og teorier til analyse af praktiske problemstillinger inden for socialfagligt arbejde i relation til unge i sårbare og udsatte positioner
- bruge din viden om væsentlige socialfaglige problemstillinger i praksis
- indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med og omkring unge i sårbare og udsatte positioner og påtage sig ansvar
Fagligt indhold
- Indsatser og tilgange på ungeområdet
- Perspektiver på udsathed, mistrivsel og psykisk sårbarhed
- Normalitet, marginalisering, inklusion og eksklusion i relation til udsatte unge
- Lovgivning, magt og etiske perspektiver i relation til arbejdet på ungeområdet
Hvem henvender forløbet sig til?
Modulet er for dig som arbejder som socialrådgiver, skolelærer, SSP-medarbejder eller er opsøgende gadeplansmedarbejder. Det kan også være dig, der arbejder i et klubtilbud eller på opholdssteder eller på anden måde arbejder med unge i udsatte positioner.
Hvordan arbejder vi på modulet?
Hos UCN act2learn lægger vi vægt på, at du bliver trænet i at udvikle dig teoretisk og i din professionelle praksis. Du får værktøjer, som du kan bruge i dit daglige arbejde fra dag ét. Derfor bliver du udfordret til at sætte dine egne erfaringer i spil og omsætte den præsenterede teori til din praksis.
Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem almindelig undervisning, diskussioner i grupper og plenum, casearbejde og individuelle studier og refleksioner.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få besked om fremtidige datoer
Der er i øjeblikket ingen planlagte datoer for dette forløb. Udfyld formularen, hvis du vil have besked, når vi har fastsat nye datoer.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Sundhed og Social
Nyhedsbrevet, hvor du får ny, opdateret viden om sundhedsfaglige og socialfaglige emner. Tilmeld dig og modtag nyt om efteruddannelse og arrangementer indenfor bl.a. socialt arbejde, sundhed og pleje.
Udkommer 4-6 gange om året.