Demens, omsorg og aktivitet
I disse år ændrer ældreområdet sig markant. Antallet af ældre er stigende, og selvom mange er sundere og mere selvhjulpne end tidligere, ser vi ligeledes en stigning i antallet af borgere med kognitive svækkelser, demenssygdomme og komplekse behov. Indlæggelsestiden på hospitalerne er faldet, og en væsentlig større del af behandlingen foregår nu i borgernes eget hjem. Dette er en positiv udvikling for borgeren, der kan modtage behandling i eget hjem, men det stiller også større og nye krav til den social- og sundhedsfaglige indsats. Vi ser i Danmark frem mod store rekrutteringsproblemer på ældreområdet, hvilket kalder på nytænkning og udviklingsparathed i kommunerne.
Dette modul stiller skarpt på borgeren med demens, og hvordan du som fagprofessionel kan få kompetencer til at gå i spidsen for at udvikle en personcentreret og rehabiliterende tilgang til mennesket med demens. Ligeledes stilles der skarpt på demenssygdomme i et neurologisk perspektiv, samt på udredningsprocedurer og symptomer på begyndende demens.
Du vil tilegne dig kompetencer til at vurdere og håndtere praksisnære problemstillinger omhandlende demenssygdomme og de konsekvenser, som en demenslidelse har for såvel borgeren som dennes pårørende.
Du kan tages modulet som selvstændig efteruddannelse, eller du kan lade det indgå som en del af Den sociale diplomuddannelse. Modulet er et retningsbestemt valgmodul, der indgår i retningen Demens.
Hvad får du ud af modulet?
På modulet får du bl.a. kompetencer og færdigheder til at:
- udvikle egen praksis med en helhedsorienteret indsats
- kommunikere og arbejde personcentreret i omsorgen med borgeren med demens og pårørende
- opspore symptomer på demens samt viden om udredningsprocedurer
- udvikle og planlægge af meningsfulde aktiviteter
Fagligt indhold
På modulet arbejder vi bl.a. med følgende tematikker:
- Demens ud fra såvel et neurologisk, pædagogisk og socialfagligt perspektiv
- Borgerinddragelse
- Personcentreret tilgang
- Aktiviteter og socialpædagogiske metoder
- Udviklingsarbejde i egen praksis
Hvem henvender forløbet sig til?
Modulet er målrettet sygeplejersker, terapeuter og pædagoger indenfor ældreområdet med særligt fokus på demensområdet.
Hvordan arbejder vi på modulet?
Under forløbet lægger vi vægt på, at du kan omsætte teorien til din praksis og få mulighed for at afprøve teorier og metoder imellem undervisningsdagene. Ligeledes lægger vi vægt på at anvende metoder, der giver mening og værdi for både borgeren, den pårørende, den professionelle samt organisationen.
Modulet er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Derfor er der i forløbet fokus på refleksion, tilegnelse af viden og afprøvning i egen praksis.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Sundhed og Social
Nyhedsbrevet, hvor du får ny, opdateret viden om sundhedsfaglige og socialfaglige emner. Tilmeld dig og modtag nyt om efteruddannelse og arrangementer indenfor bl.a. socialt arbejde, sundhed og pleje.
Udkommer 4-6 gange om året.