Pædagogik i det interkulturelle samfund
Ønsker du at styrke dine kompetencer til at analysere og udvikle læringsmiljøer i forhold til kulturel mangfoldighed? Så se nærmere på dette modul, der har særligt fokus på kulturel identitet, kulturelt inkluderende læringsmiljø og læreren og pædagogens opgave som ”kulturarbejder”.
Det vil være muligt at deltage i modulet hjemmefra via hybrid synkron eller asynkron online undervisning.
Hvad får du ud af modulet?
Læringsmålene for dig som studerende på dette modul er, at du:
- har viden om pædagogiske processer i det kulturelt komplekse samfund
- kan analysere og udvikle læringsmiljøer i forhold til kulturel mangfoldighed
- kan skabe pædagogiske rammer for udvikling af inkluderende fællesskaber
- kan tilrettelægge pædagogisk arbejde og undervisning rettet mod udvikling af interkulturelle kompetencer.
Hvad arbejder du med på modulet?
På modulet arbejder vi med disse indholdsområder:
- Multikulturalisme og antiracisme som pædagogiske orienteringer
- Inklusions- og eksklusionsprocesser i uddannelsesinstitutioner
- Undervisning i forskellighed, konflikthåndtering og medborgerskab
- Etik og ligestilling i pædagogiske sammenhænge
- Interkultureldannelse og social identitetsdannelse
Hvordan arbejder vi på modulet?
Vi lægger vægt på, at du hele tiden bliver udfordret til at sætte dine egne erfaringer i spil og omsætte den præsenterede teori til din praksis. Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem oplæg fra underviser, gruppebaserede diskussioner og øvelser samt individuelle refleksioner. Det vil være muligt at deltage i modulet hjemmefra via hybrid undervisning.
Dette forløb afholdes som hybrid undervisning.
Et uddannelsesforløb med hybrid undervisning er tilrettelagt således at deltagere har mulighed for selv at bestemme, om de møder fysisk op eller følger undervisningen online fra et andet sted. Der er derfor typisk ikke krav om fysisk fremmøde. Ellers er udgangspunktet at der er online synkron deltagelse via video, lyd samt online værktøjer.
Læs mere om hybrid undervisning.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Pædagogik og Læring
Nyhedsbrev til skole- og dagtilbudsområdet, hvor du kan holde dig opdateret på ny viden inden for henholdsvis pædagogik og læring. Tilmeld dig det nyhedsbrev - Dagtilbud eller Skole - der er relevant for dig og modtag opdateringer på kurser, videreuddannelser og arrangementer.
Udkommer 2-4 gange om året.