Gå til hoved indhold
Diplomretning
Den merkantile diplomuddannelse

Danmark har i stigende grad brug for medarbejdere, der kan løfte komplekse opgaver inden for salg og marketing på internationalt niveau.

Med denne uddannelse hos UCN act2learn får du mulighed for at positionere dig til en karriere på den globale scene for innovativ og vækstorienteret handel og markedsføring.

På uddannelsen kommer du til at arbejde med faglige discipliner som salg, markedsføring, økonomi og ledelse.

Du lærer bl.a. at analysere virksomhedens strategiske situation og at udvikle og implementere internationale salgs- og markedsføringsstrategier for forskellige kunde- og virksomhedstyper.

Styrk dine kompetencer, mens du er i job

Uddannelsen er for dig, der vil udvikle dig fagligt og personligt, mens du er i job. Den er både relevant, hvis du allerede arbejder med salg og marketing, eller hvis du brænder for at komme til det.

Under hele uddannelsen lægger vi vægt på at bringe din dagligdag i spil. Det betyder, at metoder og teorier i høj grad relateres til dine personlige, jobmæssige erfaringer.

Strategiske og operationelle værktøjer

Diplomuddannelsen i salg og markedsføring udvider din værktøjskasse, så du kan skabe yderligere værdi for din virksomhed gennem:

  • Analyse og udvikling af virksomhedens forretningsmodel
  • Analyse af markedet og virksomhedens evne til at dække kundernes behov
  • Udvikling og pleje af kunde- og partnerrelationer
  • Analyse og udvikling af virksomhedens nationale og internationale konkurrenceevne
  • Udvikling af strategier inden for salg og marketing
  • Generering af nye kunder samt fastholdelse og pleje af eksisterende kunder
  • Optimering af virksomhedens afsætning og udnyttelse af virksomhedens muligheder for handel med kunder i hele verden
  • Implementering og opfølgning af aktiviteter inden for salg og markedsføring

Du kan fra dag ét tage din viden med hjem og anvende direkte i dit arbejde i virksomheden.

Du bliver i stand til at begrunde og formidle de valgte strategier i en salgs- og marketingplan målrettet medarbejdere, ledelse, bestyrelse og andre interessenter.

Du får også viden og værktøjer til at gennemføre branche- og konkurrentanalyser, vurdere de internationale økonomiske forhold, udvikle produkt- og konceptstrategier, samt til at arbejde med innovative platforme og processer.

Et praksisorienteret alternativ til HD i afsætning

En diplomuddannelse er en overbygningsuddannelse på niveau med en bacheloruddannelse og svarer niveaumæssigt til HD anden del. Uddannelsen udmærker sig ved at være tæt på praksis og direkte brugbar i din hverdag på jobbet.

Hvis du ønsker en teoretisk uddannelse med et praksisrettet fokus, så er en diplomuddannelse i salg og markedsføring et relevant alternativ til HD i afsætning.

Underviserne på uddannelsen har mange års erhvervserfaring, minimum en kandidatgrad og underviser ud fra en praksisorienteret pædagogik. Det skaber et læringsmiljø, hvor der er fokus på at anvende komplekse teorier og modeller direkte i dit arbejde med salg og markedsføring.

Hvis du vil bygge videre på din diplomuddannelse senere, er næste skridt en master- eller kandidatuddannelse.

Praktisk information

Moduler på retningen

Kundeindsigter - trends og tendenser
Diplommodul

Kundeindsigter - trends og tendenser

Den merkantile diplomuddannelse
Aalborg
10. september 2024
+1
Marketingledelse og konceptudvikling
Diplommodul

Marketingledelse og konceptudvikling

Den merkantile diplomuddannelse
Aalborg
23. september 2024
+1
Salg, salgsledelse og kundeforståelse
Diplommodul

Salg, salgsledelse og kundeforståelse

Den merkantile diplomuddannelse
Aalborg
24. oktober 2024
+1

Få vejledning og mere at vide

Mette Frænde Andersen

Administrativ medarbejder

E-mail:
mta@ucn.dk
Telefon:
72691721

Pia Lindkvist Knærkegaard Pedersen

Faglig vejleder

Telefon:
72691667

Få seneste nyt fra UCN act2learn Erhverv

Nyhedsbrev til det nordjyske erhvervsliv. Få ny viden, inspiration og gode råd og bliv opdateret på relevante kurser og videreuddannelser, webinarer og arrangementer.

Udkommer 4-6 gange om året.