Diplomuddannelse
Den merkantile diplomuddannelse
Om uddannelsen
På den Merkantile diplomuddannelse får du uddybet din viden om teorier og metoder i relation til det merkantile område og du lærer at vælge relevante løsningsmodeller. Du vælger selv, hvordan du vil sammensætte din uddannelse.
Uddannelsen består af obligatoriske moduler (15 ETCS), valgfri moduler (30 ECTS) samt et afgangsprojekt (15 ECTS), der afslutter uddannelsen.
Du kan vælge mellem ni uddannelsesretninger. Det betyder, at du kan skræddersy din uddannelse præcis efter dit ønskede fokusområde.
- Bæredygtig virksomhed
- E-handel
- Finansiel rådgivning
- Forvaltning af ejendomme
- Leisure management
- Salg og markedsføring
- Shipping
- Transport og supply chain optimering
- Økonomi og regnskab
Du kan også tage en merkantil diplomuddannelse uden nogen bestemt retning. Kontakt os for at høre mere.
En diplomuddannelse er en overbygningsuddannelse, og svarer til en mellemlang videregående uddannelse som fx en bachelor eller en HD. Hvis du vil bygge videre på din diplomuddannelse, er næste skridt en master- eller kandidatuddannelse.
Hvem henvender uddannelsen sig til?
Den merkantile diplomuddannelse er for dig, der arbejder inden for business og ønsker at udvikle din forretningsforståelse og karrieremuligheder. Den merkantile diplomuddannelse henvender sig altså til dig, der ønsker at lære noget nyt og udvikle dig indenfor dette felt.
Hvordan arbejder vi på modulet?
Hos UCN act2learn lægger vi vægt på, at du bliver trænet i at udvikle dig teoretisk og i din professionelle praksis. På uddannelsen omsætter vi teori til praksis, derfor bliver du udfordret til at sætte dine egne erfaringer i spil og omsætte den præsenterede teori til din praksis.
Undervisningen veksler derfor mellem oplæg fra underviser, gruppebaserede diskussioner, øvelser og individuelle refleksioner.
Dét, du lærer på uddannelsen, kan du tage direkte med dig ud i virkeligheden og bruge til blandt andet at skabe mere værdi for din organisation.
Mere information om uddannelsen
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Erhverv
Nyhedsbrev til det nordjyske erhvervsliv. Få ny viden, inspiration og gode råd og bliv opdateret på relevante kurser og videreuddannelser, webinarer og arrangementer.
Udkommer 4-6 gange om året.